Generativ AI og navnekonnotationer

af Birgit Eggert

For et par uger siden fik jeg et tip fra en kollega om en artikel i The Economist om brug af chatbot til viden om fornavnes konnotationer. Artikel hedder How to pick a baby name og er en ”subscribers only”-klumme i serien Plot Twist. A weekly conversation about culture fra den 22. marts 2025. Forfatteren, som er journalist og hedder Sondre Ulvund Solstad, beskriver hvordan han brugte CharGPT til afsøgning af konnotationer i forbindelse med valget af fornavn til sin nyfødte datter. Han går ikke i detaljer om søgningerne og nævner ikke datterens navn, men skriver at kombinationen af hans data-tilgang og hans kones mere intuitive tilgang gjorde at de fandt frem til et rigtig godt navn.

Jeg synes det lød interessant, og satte mig for at lave en lille undersøgelse af hvad man kunne finde frem om fornavnes konnotationer ved søgninger på tidens mest hyppige babynavne i Danmark. Jeg har brugt Microsoft Copilot Enterprise som er påbudt som generativ AI-værktøj på Københavns Universitet hvor jeg er ansat.

Pigenavnet Emma

Emma har været et meget populært pigenavn i Danmark gennem gennem flere årtier fra 1990’erne og frem, og det er stadig et populært pigenavn, hvilket fremgår af Danmarks Statistiks årlige oversigter over navne til nyfødte.
Navnet Emma har sin oprindelse som en kortform til germanske navne som Ermgard, Ermhild og andre navne som er sammensat med Erm– som første sammensætningsled.

Vi ved altså på forhånd at Emma er et pigenavn, der er udbredt bland kvinder på ca. 30 og yngre, og vi ved at det har sin oprindelse i germanske pigenavne. Men hvilke associationer giver navnet? Det har jeg spurgt om på Copilot Enterprise.

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Emma i Danmark?

Copilot: Navnet Emma er meget populært i Danmark og har flere positive konnotationer. Det stammer fra det germanske ord “ermen” eller “irmin”, som betyder “stor” eller “mægtig” (1) (2). Navnet er kendt for at være klassisk og feminint, og det er let at udtale og stave (2). Emma er også forbundet med styrke og selvsikkerhed (2). Det er et navn, der ofte associeres med intelligens og kreativitet, og det har en vis charme og åbenhed (2). Derudover er Emma navnet på en af hovedpersonerne i Jane Austens roman “Emma”, hvilket tilføjer en litterær og kulturel dimension til navnet (2).
[Copilots angivne kilder er: Opslag om Emma på navneguiden.dk (1) og opslag om Emma på navnebetydning.com (2)]

Det ser ud til at Copilot har fint styr på navnets oprindelse, men giver mest subjektive konnotationer om navnebæreres egenskaber og kun lidt om selve navnet som for eksempel udtale, og at det er ”klassisk” (hvad der så end menes med det). Der er til gengæld ikke meget information om mere objektive konnotationer som for eksempel køn og alder, kun at det er ”feminint”. Det spurgte jeg derfor ind til i den næste prompt.

Promt 2: Hvilken alder, køn og etnicitet har den typiske navnebærer af Emma?

Copilot: Navnet Emma er meget populært blandt piger og kvinder i Danmark. Det er især udbredt blandt yngre generationer, og mange piger født i de seneste årtier bærer dette navn (1) (2). Med hensyn til etnicitet er Emma et navn, der bruges bredt på tværs af forskellige etniske grupper i Danmark. Det er et internationalt navn, der er let at udtale og stave, hvilket gør det populært blandt både danske og udenlandske familier (2).
[Copilots angivne kilder er: en artikel på fagligsenior.dk om navne og alder (1) og Danmarks Statistiks ”Hvor mange hedder…?” (2)]

Det gav et mere klart svar, men det er bekymrende at Danmarks Statistisk ”Hvor mange hedder…?” angives som kilde til oplysningerne om navnets brug hos forskellige etniske gruppe, for det kan man overhovedet ikke få oplysninger om på den side. Der er kun tal for den samlede befolkning i Danmark.

Herefter foreslog Copilot selv spørgsmålet ”Er der regionale forskelle i brugen af Emma?”, og svaret ser egentlig ret tilforladeligt ud:

Promt 3: Er der regionale forskelle i brugen af Emma?

Copilot: Navnet Emma er populært i hele Danmark, men der kan være små regionale forskelle i, hvor ofte det bruges. Generelt set er Emma et navn, der er bredt accepteret og anvendt på tværs af landet (1) (2). I større byer som København og Aarhus kan navnet være lidt mere udbredt, da det ofte er populært i urbane områder, hvor internationale navne og trends hurtigt vinder indpas (1). På landet og i mindre byer kan der være en tendens til at vælge mere traditionelle danske navne, men Emma er stadig et navn, der er kendt og brugt overalt (2).
[Copilots angivne kilder er: En kort pdf om regionale forskelle i sundhedsvæsenet (1) og en pdf om regionernes adgang til kræftmedicin (2)]

Det er meget muligt at Copilot har ret, men de kilder der angives, omhandler overhovedet ikke navne eller navnebrug, kun regionale forskelle i det danske sundhedsvæsen. Så hvor oplysningerne faktisk kommer fra, er uvist. Der findes en smule information om navnes regionale variation i en excelfil nederst på Danmarks Statistiks side Navne til nyfødte, men den indeholder kun tal for én årgang. Derudover kan man mig bekendt kun hente information om regional variation gennem CPR som Copilot (forhåbentlig) ikke har adgang til.

Pigenavnet Louise

For også at få viden om et navn som var populært for noget længere tid siden, har jeg valgt også at undersøge pigenavnet Louise som var det populæreste fornavn til piger født i 1985 ifølge Danmarks Stitstiks topliste over piger født det år.

Navnet Louise har sin oprindelse som en kvindelig dannelse til mandsnavnet Louis som er en fransk form af det germanske mandsnavn Ludvig.

For at få en ensartet undersøgelse har jeg brugt de samme prompts som ovenfor ved Emma.

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Louise i Danmark?

Navnet Louise har flere positive konnotationer i Danmark. Det stammer fra det franske navn Louis, som igen har rødder i det tyske navn Ludwig, der betyder “berømt kriger” (1) (2). Louise er et klassisk og tidløst navn, der har været populært i mange århundreder (2). Det er kendt for at være feminint og elegant, og det bærer en vis styrke og selvstændighed (1). Navnet er også forbundet med intelligens og kreativitet, og mange med navnet Louise er kendt for deres analytiske evner og kunstneriske sans (1). Der er også mange berømte personer med navnet Louise, hvilket tilføjer en kulturel og historisk dimension til navnet. For eksempel var Prinsesse Louise af Hessen-Kassel en bemærkelsesværdig figur i dansk historie (2).
[Copilots anførte kilder er: Opslag om pigenavnet Louise på navnebetydning.com (1) og et opslag om navnet på livstider.dk (2)]

Igen er oprindelsen fint gengivet i overensstemmelse med den almindeligt gældende videnskabelige tolkning, men også her er det mest subjektive, positive konnotationer ved navnebærerne som er angivet. Og igen er der ikke mange mere objektive konnotationer, kun indirekte i at det er ”feminint”.

Prompt 2: Hvilken alder, køn og etnicitet har den typiske navnebærer af Louise?

Copilot: Navnet Louise er mest almindeligt blandt kvinder i Danmark (1). Det er et klassisk navn, der har været populært i mange generationer, og det bæres af kvinder i alle aldre (2). Dog er det særligt udbredt blandt kvinder født i 1980’erne og 1990’erne (2). Med hensyn til etnicitet er Louise et navn, der bruges bredt på tværs af forskellige etniske grupper i Danmark. Det er et internationalt navn, der er let at udtale og stave, hvilket gør det populært blandt både danske og udenlandske familier (2).
[Copilots angivne kilder er: Danmarks Statistiks ”Hvor mange hedder…?” (1) og en artikel på fagligsenior.dk Dit navn afslører din alder (2)]

Vi får altså nu at vide at Louise er mest almindeligt blandt kvinder, men det er slet ikke godkendt som drengenavn i Danmark (Godkendte fornavne pr. 23. april 2025), så i forhold til dansk navnelovgivning er det entydigt en pigenavn, men det vil Copilot altså ikke sige direkte. Oplysninger om etnisk variation er meget muligt rigtige, men igen er der angivet en kilde som INGEN oplysninger har om dette.

Prompt 3: Er der regionale forskelle i brugen af Louise?

Copilot: Navnet Louise er populært i hele Danmark, men der kan være små regionale forskelle i, hvor ofte det bruges. Generelt set er Louise et navn, der er bredt accepteret og anvendt på tværs af landet (1) (2). I større byer som København og Aarhus kan navnet være lidt mere udbredt, da det ofte er populært i urbane områder, hvor internationale navne og trends hurtigt vinder indpas (1). På landet og i mindre byer kan der være en tendens til at vælge mere traditionelle danske navne, men Louise er stadig et navn, der er kendt og brugt overalt (2).
[Copilots angivne kilder er: opslaget om pigenavnet Louise på navnebetydning.com (1) og et opslag om navnet på livstider.dk (2)]

Svaret her minder mistænkeligt meget om det vi så ovenfor ved Emma, og er nok af en mere generel karakter end det egentlig fremgår at chatbotten.

Karen og Maren

De to navne, Emma og Louise, som er undersøgt ovenfor, fremstår med meget positive konnotationer. Dette sammenholdt med chatbottens generelle tendens til ikke at ville vække anstød (sådan opfatter jeg den) gjorde mig mistænksom over om den eventuelt springer mere negative konnotationer over. Derfor undersøgt jeg med prompt 1 to navne som jeg ved også har negative konnotationer i Danmark.

Pigenavnene Karen og Maren har begge en lang tradition i Danmark hvor de har været udbredte siden middelalderen. Karen har imidlertid i de senere år fået samme betydning i dansk som i amerikansk hvor det bruges om en hvid midaldrende kvinde som brokker sig unødvendigt meget. Og Maren fik allerede i løbet af 1800-tallet konnotationer som at være gammeldag og umoderne og har nok fortsat dette præg.

Karen

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Karen i Danmark?

Copilot: Navnet Karen har flere konnotationer i Danmark, både positive og negative. Oprindeligt stammer navnet fra det græske ord “katharos,” som betyder “ren” (1) (2). Det har været brugt i Danmark siden 1500-tallet og var særligt populært blandt bønder indtil 1940’erne (2).
Positive konnotationer:
– Historisk og kulturelt betydningsfuldt: Karen er et klassisk navn, der har været brugt i mange generationer. Det er forbundet med styrke og selvstændighed (1).
– Kendte personer: Forfatteren Karen Blixen er en af de mest kendte personer med dette navn, hvilket tilføjer en litterær og kulturel dimension (1).
Negative konnotationer:
– Moderne stereotype: I nyere tid er navnet Karen blevet brugt som et pejorativt udtryk for en hvid, privilegeret kvinde, der udviser en overdreven rettighedsbevidsthed og aggressiv adfærd (3). Dette har påvirket navnets opfattelse negativt.
[Copilots angivne kilder: opslag om Karen på navnebetydning.com (1), opslag om Karen på navnestatistik.dk (2) og opslag om Karen på livstider.dk (3)

Maren

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Maren i Danmark?

Copilot: Navnet Maren har flere interessante konnotationer i Danmark. Det stammer fra det oldnordiske navn “Mær,” som betyder “havfrue” eller “havets pige” (1).
Positive konnotationer:
– Historisk og kulturelt betydningsfuldt: Maren var et meget populært navn i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (1). Det er et klassisk og tidløst navn, der har en smuk betydning og en lang historie.
– Kendte personer: Der er mange kendte personer med navnet Maren, hvilket tilføjer en kulturel dimension til navnet (1).
Negative konnotationer:
– Gammeldags opfattelse: Navnet Maren kan opfattes som lidt gammeldags og mindre moderne sammenlignet med andre navne (1).
– Stereotyper: Udtryk som “Maren i kæret” har været brugt som en betegnelse for den laveste fællesnævner, hvilket kan give navnet en negativ klang (2).
[Copilots angivne kilder: opslag om Maren på navnebetydning.com (1) og min egen artikel om Maren på sprogmuseet.dk]

Vi kan se af de to svar fra Copilot at den faktisk er villig til at komme med negative konnotationer. Til gengæld er det tydeligt at man ikke skal tro alt for meget på dens udsagn. I hvert fald er den angivne oprindelse af Maren forkert, det er en dansk form af det latinske Marina som betyder ’hav’, og det har intet at gøre med nordisk ordstof.

Min konklusion må være at man kan nok godt bruge Copilot Enterprise til information om mere overordnede konnotationer af fornavne, men det ser ud til at meget af dens viden er af generel karakter, og den synes ukritisk i sin anvendelse af kilder.

Inbjudan till internationellt nätverksmöte

The International Network for Personal Names Research (efterföljare till Jane Pilchers PNRN-nätverk) bjuder in till en digital nätverksträff den 12 Juni 2025,
kl 12am – 3pm (UTC+2). Temat för träffen blir ”Given names in different countries: similarities, differences, historical and contemporary developments” och kommer att innehålla möjlighet till korta föredrag, forskningspitch och interaktiva möten i mindre grupper. Se bifogad fil för mer information om anmälan. Nätverket har mer än 50 medlemmar från mer än 20 länder – välkommen att hänga med!

Her bor røvere!

Om et navneforklarende element i et sagn fra Samsø

af Martin Sejer Danielsen

Soldater gør indfald i Nordby på Samsø

I fjerde bind af værket Danske sagn (1892–1901) udgivet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843–1929) læser man følgende sagn (udgivet som nummer 453):

Min bedstemoder fortalte mig, at den, hun var kaldt efter, fortalte for hende, hvordan det gik til her, da Polakkerne var her. De lå på skibe her uden for, og der var jo ingen soldater her i byen, men så gik kvindfolkene oppe på klitterne langs med havet med deres røde skjörter oppe over skuldrene og vilde forestille soldater. Men fjenderne kom alligevel i land, og da de kom ind i min faders hjemning i Mårup, tog de alle dynerne og rystede fjerene af og lagde så vårene på deres heste. Der lå et lille barn i vuggen, og det tog de og lagde på gulvet. Derefter tog de også puderne af vuggen og gjorde lige sådan med. Da siger konen: »Har I nu røvet og plyndret alt det, vi har, kan I så ikke lade det kjære barn ligge.« Så rendte de ud og råbte: »Her boer røvere!« Siden fik manden og hans hele familie navnet Røver. Røver-Grete var min mands bedstemoder, og min fader blev kaldt Ras Røver, han hed nu egentlig Ras Printz. Andre steder her i Nordby tog Kosakkerne også dynerne og rystede af ude på marken. De tog börnene og slog dem ihjel og hængte dem op på bjælkehovederne.

Sagnet fortaltes af Mette Printz (1825–1903), en kvinde der havde boet hele sit liv i Nordby på Samsø, netop den egn sagnet også foregår i. Sagnet havde Evald Tang Kristensen selv indsamlet i 1894 sammen med resten af de fortællinger Printz kunne berette.

En nærmere analyse af sagnet i relation til andre af Mette Printz fortællinger og det samfund, hun levede i, vil følge i min artikel der snart udkommer i andet bind af Studier i Samsøs Historie og Arkæologi udgivet af Samsøs Museumsforening.

En lille omvej omkring stednavnene

I min ph.d.-afhandling fra 2017 fokuserede jeg på navneforklarende elementer i sagn, og Printz’ sagn ovenfor hører jo umiddelbart til dette tema. Når det alligevel skiller sig ud, er det fordi objektet for navneforklaring er et personnavn – nærmere bestemt slægts- eller kaldenavnet Røver. Langt de fleste sagn jeg stødte på i Evald Tang Kristensens værker i forbindelse med mine studier, havde nemlig stednavne som forklaret objekt. Naturligvis findes der andre eksempler på sagn hvor ophavet til et kalde- eller slægtsnavn forklares, og jeg har tidligere kommet med et eksempel herpå i anden sammenhæng.

Sådanne ætiologiske (forklarende) elementer, kaldet stedfæster, har en troværdighedsskabende funktion. Sagnfortælleren peger på et objekt fra sin eksterne virkelighed, enten noget fysisk man i princippet kunne tage hen og kigge på (en bemærkelsesværdig stor sten sten på en ellers flad mark, en rød plet på kirkemuren osv.) eller noget kulturelt (et navn, en tradition osv.), og forklarer hvordan objektet er blev til som et resultat af (dele af) sagnets handling.

De snarrådige kvinder

Ved studier af kirkebøger og folketællinger fandt jeg nogle faktuelle oplysninger om sagnfortælleren Mette Printz og hendes liv. Hun havde været gift med skipper Jørgen Degn (1820–1868), men han døde tidligt, allerede som 47-årig i 1868, og Printz havde altså været enke i henved 26 år da hun fortæller sagnet til Tang Kristensen i 1894. Sammen havde ægteparret fået ét barn der overlevede til at blive voksen, nemlig Jensine Degn (f. 1849) der som sin mor også blev gift med en skipper, Søren Peter Degn. Mette Printz levede på aftægt i mange af årene hos datterens familie.

Mette Printz var en meget stedbunden nordlænder, altså her forstået som en person bosiddelse i den nordlige del af Samsø, og hun beskriver i sagnet at hun har rødder i lokalområdet langt tilbage i tiden. Nordlænderne så sig selv som kulturelt anderledes end folk fra den større, sydlige del af øen, og det er netop et tema Printz afsøger i andre af sine sagn. Printz’ sagn ovenfor er altså med til at historisere hendes slægt og forankre den solidt i lokalområdet i Nordby-egnen på Samsø.

Slægts- eller tilnavnet Røver er ikke just flatterende hvis navnet, som det sker i sagnet, associeres med substantivet røver i betydningen ‘person der overfalder og plyndrer vejfarende, rejsende’ (ODS betydning 1.1). Måske sagnet således er med til at sætte navnet i et mere positivt lys med tanke på de handlekraftige kvinder?

Sagnets tema om kvinderne der står alene da truslen kom, og derfor snarrådigt selv håndterer situationen så godt de kan, må i hvert fald have vækket genklang i et samfund hvor mange mænd var på søen i længere perioder, jævnfør hvordan både Printz’ mand, Jørgen Degn, og deres datters mand, Søren Peter Degn, var skippere. Mette Printz og hendes datter må mange gange selv have stået alene om at håndtere hverdagens store og små problemer, også den slags der typisk faldt under mandens ressortområde.