Sosioonomastikk – kven er du og kva vil du?

av Gunnstein Akselberg

Ei retorisk tilnærming

Denne vesle teksten har som føremål å stilla nokre retoriske spørsmål til fagfeltet sosioonomastikk. Altså spørsmål som det eigenleg ikkje vert venta direkte og konkluderande svar på, men som eg her hovudsakleg stiller for å trengja nærare inn i innhaldet og forståinga av kva sosiononomastikk eigenleg er, for å setja i gang refleksjonar og resonnement omkring fagfeltet sosioonomastikk knytte mellom anna til definisjonar, avgrensingar, funksjonar, metodar, data, analysar og modellar.

Dei retoriske spørsmåla i denne teksten set temaa knytte til sosioonomastikk – som eg har teke opp i to av dei tidlegare blogginnlegga mine – inn i meir eit overordna perspektiv. Intensjonen min er i utganspunktet å fokusera på dei allmenne rammene omkring fagfeltet sosioonomastikk, og vil såleis også kunna ha relevans for fleire andre fagdidiplinar.

Tidligare blogginnlegg:
Sosioonomastikk vs sosiolingvistikk. Forsøk på å skissera bakgrunn for ein definisjon av disiplinen
Termen sosioonomastikk (socioonomastics)

Typar retoriske spørsmål

Det finst fleire typar retoriske spørsmål som vinklar spørsmål, som ein ikkje forventar direkte svar på, på ulik måte. Tre hovudtypar retoriske spørsmål er hypophora, epiplexis og erotesis.

  • Hypophora
    Den første typen retorisk spørsmål er hypophora. I desse tilfella vert det stilt spørsmål som spørsmålstillar straks svarar på sjølv. Svar på slike spørsmål vert ofte følgde opp med råd, visdom eller ein moral.
  • Epiplexis
    Den andre typen retorisk spørsmål er epiplexis. Slike tilfelle har me når ein fornærmar nokon eller klagar på eit faktum for å oppna eit bestemt resultat. Desse spørsmåla har som føremål å fornærma eller å klaga på noko, for på den måten bebreida eller provosera nokon, og slik prøva å overtyda nokon om noko.
  • Erotesis
    Den siste typen retorisk spørsmål er erotesis. I slike tilfelle er svara på spørsmåla som blir stilte, meir eller mindre tydeleg underforstått i sjøve spørsmålet. Til dømes ved at det i spørsmålet finst ei implisitt stadfesting eller avvising av noko.

Desse tre typane retoriske spørsmål har alle det til felles at dei ikkje implementerer direkte svar, og difor kan dei lett forvekslast med kvarandre. Det fleste av spørsmåla i denne teksten har nok hovudsakleg karakteren erotesis. Spørsmåla er sette opp i tilfeldig rekkjefylgje.

Aktuelle spørsmål

  1. Er det råd å avgrensa fagfeltet sosioonomastikk tydeleg frå andre fagdidiplinar?
  2. Er det ynskje om å avgrensa fagfeltet sosioonomastikk tydeleg frå andre fagdisiplnar?
  3. Kva for føremål finst for å avgrensa fagfeltet sosioonomastikk?
  4. Er termen sosioonomastikk meir ein fagleg mote-term enn ei nemning med eit viss reelt innhald?
  5. Treng me eigenleg termen sosioonomastik?
  6. Slik me ser termen sosioonomastikk brukt i dag, er den eigenleg ikkje berre eit tomt klistremerke utan reell substans?
  7. Skal alle mogelege fagdisiplinar kunna smukka seg med termen sosioonomastikk?
  8. I termen sosioonomastikk er det førelekken sosio- som avgrensar disiplinen sosioonomastikk, men gjer han i praksis eigenleg det?
  9. Lekken sosio- i termen sosioonomastikk kva står den eigenleg for?
  10. Bør lekken sosio- ha eit tydeleg (semantisk) innhald som både forpliktar, signaliserer og forklara kva disiplinen representerer?
  11. Er lekken sosio- ein gummistrikk som har fått eit upresist og uforpliktande innhald?
  12. Burde termen eigenleg ha vore namnesosiologi (jfr. språksosiologi versus sosiolingvistikk) eller noko heilt anna?
  13. Slik me ser avhandlingar og artiklar i dag, som påberopar seg å vera innom fagfeltet sosioonomastikk, med svært mange særfaglege utgangspunkt, skulle me heller kalla slike onomastiske tilnærmingar for til dømes geografionomastikk, religionsonomastikk, historieonomastikk, antropologionomastikk, psykologionomastikk, økonomisk onomastikk, politisk onomastikk, mental onomastikk, matematisk onomastikk, fysikkonomastikk etc. etc.?
  14. Ville ikkje termar som er nemnde ovanfor i pkt 13. vera meir reelle, beskrivande og funksjonelle?
  15. Fungerer ikkje lekken sosio- i dag tilslørande, desinformerande, upresis?
  16. Dekkjer ikkje termen sosioonomastikk i dag faglege aktivitetar av så mange forskjellige slag at den vert ein slag hodge podge eller lapskaus utan noko substansielt innhald?
  17. Når innhaldet i sosioonomastikken er så sprikande og lite samlande, treng me då eit eige fagfelt sosioonomastikk?

Stampemølleren Stampe – en tilføjelse til et tidligere blogindlæg

af Martin Sejer Danielsen

Baggrund

I oktober 2020 skrev jeg et blogindlæg til nærværende blog om en af mine forfædre der ansøgte og af Øster og Vester Han Herredsfoged blev bevilget navneforandring i 1905. Dengang undrede det mig at der i arkivet fra herredet lå en navneforandringsprotokol der vidner om relativt mange navnebeviser udstedt af herredsfogeden i netop 1905, for ifølge Karl Peder Pedersen kunne loven om navneforandring af 22. april 1904 først finde anvendelse fra juli 1906. Hvorfor blev der så udstedt en masse navnebeviser af Øster og Vester Han Herredsfoged allerede i 1905?

Spørgsmålet har udviklet sig til et forskningsprojekt med empirisk grundlag i en navneforandringsprotokol fra Samsø Birk, altså det birk som frem til 1919 primært udgjordes af den danske ø Samsø i Kattegat. Også denne protokol vidner om mange navneforandringer sket i 1905; faktisk er ikke mindre end 118 navnebeviser udstedt af Samsøs birkedommer i andet halvår af 1905. Projektet har allerede affødt en artikel skrevet til jubilæumsskriftet i forbindelse med 100-året for værket Danmarks Stednavne (1922 ff.); artiklen er dog i skrivende stund stadig under udgivelse.

Tillægsloven af 1. april 1905

Bag de mange navneforandringer viser sig nemlig at ligge et andet og hidtil næsten overset tillæg til navneforandringsloven af 22. april 1904. Som alle andre love blev tillægget publiceret i Lovtidende for Kongeriget Danmark – i daglig tale blot kaldet Lovtidende – hvor det findes i årgang 1905 som lov nummer 76 under den knapt så mundrette titel: “Lov om Tillæg til Lov om Navneforandring af 22. April 1904”. Da loven er dateret 1. april 1905, vil jeg herefter nøjes med at omtale den som ‘Lov 1905’.

Lovtidende fra årgang 1905 ligger ikke online, men Lov 1905 kan faktisk læses i sin fulde ordlyd i forestillingsprotokollen fra Justitsministeriet. Her føres man tilmed helt ind i maskinrummet for lovgivningsarbejdet i Danmark. Forestillingen er nemlig dén version af loven hvor der formelt er tale om et lovforslag som ministeriet efter lovens vedtagelse i Rigsdagens to kamre forestillede kong Christian 9. (1818–1906) der med sin underskrift den 1. april 1905 endeligt stadfæstede den.

I sin relative enkelthed gav loven mulighed for at man inden nytåret 1905-06 gratis kunne ansøge den lokale politimester om at tage et tilnavn som slægtsnavn hvis man i de sidste 20 år havde været alment kendt under tilnavnet og i øvrigt selv anerkendte sig det. For at opnå samlet 20 år kunne ansøgeren medregne den tid faren og/eller farfaren havde været kendt under tilnavnet. Var man gift, og/eller havde man børn under 18 år, skulle disse også følge navneforandringen. Ægtefællen skulle dog samtykke til navneforandringen, og det samme skulle eventuelle voksne børn der måtte ønske at tage navneforandring sammen med resten af familien.

De slægtsnavne der bevilgedes i henhold til lov 1905, var altså et produkt af det samme juridiske udgangspunkt: Der var i alle tilfælde tale om tilnavne, her forstået som navne der allerede uofficielt blev benyttet som slægtsnavne. I praksis viser sig alligevel mange forskellige scenarier for hvilke navne der på den måde uofficielt havde været benyttet som slægtsnavne, men i det følgende vil jeg blot fremhæve ét interessant eksempel fra navneforandringsprotokollen fra Samsø Birk.

Stampemølleren Stampe

Murer Jørgen Søren Pedersen, født den 7. august 1844 i Besser Sogn, fik i 1905 navnebevis på slægtsnavnet Stampe så hans fulde navn blev Jørgen Søren Stampe. Jørgens voksne søn Søren Peder Pedersen, født 22. april 1874 i Onsbjerg Sogn, var som sin far ligeledes udlært murer. Han valgte at følge sin fars eksempel. Da han selv havde både hustru og børn, ansøgte han selvstændigt og fik også navnebevis på slægtsnavnet Stampe således at hans fulde navn blev Søren Peder Stampe.

Men hvorfra kom dette Stampe?

Jørgens fars (og altså Sørens farfars) fulde navn var blot Peder Pedersen, og ved indgåelsen af ægteskab med Jørgens mor Barbara Jørgensdatter i Samsøs Nordby Sogn i 1832 optegnedes han med navnet Peder Pedersen Krammer. Tilnavnet Stampe synes altså umiddelbart grebet ud af luften for de to murer Jørgen og Søren.

Årsagen kan dog findes med stor sikkerhed når man opdager hvilket erhverv Peder Pedersen havde: I kirkebogen ved sønnen Jørgens fødsel og i navneforandringsprotokollen står Peder nemlig angivet som stampemøller, det vil sige en møller der driver og måske endda ejer en såkaldt stampemølle – sommetider slet og ret omtalt som en stampe. Peder er i lokalsamfundet sikkert aldrig blevet kaldt andet end *Peder Stampe!

Selvom Peders søn og sønnesøn ikke fulgte i hans fodspor, blev tilnavnet Stampe med stor sandsynlighed ikke kun benyttet af og om den gamle stampemøller; også hans søn og sønnesøn har været kendt under navnet. Tilnavnet havde altså allerede uofficielt fået funktion af et slægtsnavn der nedarvedes fra far til søn, og navneforandringen i 1905 var blot et stykke bureaukrati der gjorde det uofficielle officielt.

Navneforandringer vidner om brugen af tilnavne

Tilnavne har været benyttet i hobevis rundt omkring i landet, men de finder sjældent vej ind i de officielle kilder såsom kirkebøger og folketællinger. Navneforandringerne som de står optegnet i eksempelvis navneforandringsprotokollen fra Samsø Birk, giver os altså skriftlige vidnesbyrd om brugen af forskellige tilnavne.

På samme måde kan man gøre mange interessante og forskelligartede observationer i en navneforandringsprotokol som den fra Samsø Birk. Med min kommende artikel håber jeg at lægge grunden for et mere systematisk studie bestående af både kvantitative undersøgelser underbygget med kvalitativt udvalgte eksempler.

Litteratur

Danielsen, Martin Sejer (under udgivelse): “Stedse og i over 20 år kendt under tilnavnet Fabricius: Et studie af navneforandringer foretaget på Samsø i henhold til lov af 1. april 1905”. I: Danmarks Stednavne 100 år. Jubilæumsskrift i anledning af hundredeåret for udgivelsen af bind 1: Samsøs Stednavne. Red. Birgit Eggert og Johnny G.G. Jakobsen. København.