Kvindernes plads i de københavnske og frederiksbergske gadenavne

af Lars-Jakob Harding Kællerød

Dette blogindlæg ligger i forlængelse af to indlæg fra sidste år af henholdsvis Line Sandst og mig selv, hvor den ulighed, der findes i gadenavnene i København med hensyn til opkaldelse efter kvinder og mænd, er beskrevet. I juli 2021 redegjorde Sandst for, at vejnavnenævnet i København siden 2008 har skullet tilstræbe, at flere af byens gader får navn efter kvinder, men at denne form for ligestilling er forbundet med en kompleksitet. Ligestillingen handler ikke alene om antallet af vejnavne, men også lokaliteternes størrelse og beliggenhed, og der synes fortsat at være en vis ubalance mellem de to biologiske køn.

I november 2021 kom jeg ind på emnet, da jeg præsenterede et igangværende formidlingsprojekt på Instagram om navne på gader og pladser i København og på Frederiksberg. Den geografiske afgrænsning af projektet Koebenhavns_gader er beskrevet nærmere i blogindlægget fra november, hvor udgangspunktet var de første 110 gade- og pladsnavne, der på det tidspunkt var præsenteret på Instagram. Af de 110 navne var 41 navngivet efter mænd, mens blot ni var navngivet efter kvinder, og af de ni var fire opkaldt på grund af en familiær relation til den (mandlige) grundejer, der i sin tid udstykkede grundene, hvor de pågældende gader er beliggende.

En markant ubalance

Det er estimeret, at projektet Koebenhavns_gader vil vedrøre 1583 navne, når det er tilendebragt. Men i løbet af den årrække, gaderne præsenteres, vil nye navne komme til, og gamle navne kan forsvinde. Derfor kan det endelige antal stige eller falde en smule. De 1583 navne, der på nuværende tidspunkt regnes for at komme til at indgå, danner grundlaget for det følgende.

Jeg har foretaget en løs sammentælling af gade- og pladsnavne, der er navngivet efter personer. Præmissen for at blive inkluderet er, at den pågældende person skal kunne dokumenteres som en historisk person, hvorfor navne fra eksempelvis mytologien og sagaverdenen er udeladt, og ligeså er gadenavne, der er navngivet alene efter et personnavn. Sammentællingen vedrører antallet af personer og ikke gadenavne, hvorfor en person som L.C. Borup, der er opkaldt i både Borups Allé og Borups Plads, blot er talt med én gang.

I området, projektet dækker, har jeg noteret opkaldelse efter 557 personer, hvoraf 60 er kvinder og ikke mindre end 497 er mænd. Det skal bemærkes, at disse tal ikke svarer til tallene, Line Sandst har præsenteret i sit blogindlæg (henholdsvis 124 kvindenavne og 451 mandsnavne), hvilket blandt andet skyldes, at mit projekt indbefatter Frederiksberg Kommune, og at dele af Københavns Kommune er udeladt.

Omgør vi tallene til procenter, svarer det til, at næsten en tredjedel – 31,4 % af de 1583 navne – er dannet til historiske mandspersoner, og under 4 % har en historisk kvinde bag. Denne ulighed er slående, men må delvist forklares i tidligere tiders patriarkalske forhold, hvor eksempelvis politikere, krigere og komponister i hovedreglen var mænd. Som beskrevet af Line Sandst, er der fra politisk side en vis opmærksomhed på dette.

Kvinder ved filmen og i arbejderbevægelsen

Et af de steder, hvor det københavnske vejnavnenævns tilstræbelser om flere kvinder i navnelandskabet kommer til udtryk, er i området omkring Valby Maskinfabrik. Her er den gamle ingeniør- og industrikoncern FLSmidth delvist omdannet til beboelsesejendomme, og i den forbindelse er nye veje anlagt. 13 af gaderne har fået navn efter velkendte danske skuespillere, og af disse er syv dannet til kvindelige skuespillere, heriblandt Bodil Ipsen, Clara Pontoppidan, Kirsten Walther og Lily Broberg.

Bodil Ipsens Vej i Valby Maskinfabrik er en af de syv gader i kvarteret, der er navngivet efter en kvindelig skuespiller.

I Sydhavnen godt halvanden kilometer fra Valby Maskinpark ligger den såkaldte Trekantsgrund, hvor vejnavnenævnets bestræbelser er endnu mere udtrykte. I disse år bebygges grunden med boliger, og i den forbindelse har nævnet i 2021 stillet forslag om syv nye gadenavne samt to pladsnavne, og samtlige af disse er opkaldt efter kvinder. I området er der tradition for at navngive efter fremtrædende personligheder fra arbejderbevægelsen og aktive socialdemokrater fra partiets tidlige år, og dette navnetema vil vejnavnenævnet fortsætte ved at opkalde gaderne efter kvinder som Andrea Brochmann, Fanny Jensen, Henriette Crone, Inger Hempel og Viola Nørløv.

”Feminismewashing” på Frederiksberg?

Også i Frederiksberg Kommune er man bevidst om den kønsmæssige ubalance, hvorfor man også her arbejder på, at kvinder opkaldes mere i bybilledet. Men spørgsmålet er, om man er ved at gå for langt i bestræbelserne på at skabe mere ligevægt imellem kvinder og mænds tilstedeværelse i navnelandskabet.

I 2021 besluttede kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, at otte pladser i bydelen skal navngives efter markante kvinder. I modsætning til de ovennævnte eksempler fra Københavns Kommune er der her ikke tale om et særligt navnetema. Blandt de kvinder, man ønsker at hædre med en plads, er Lis Møller (journalist og konservativ politiker), Louise Conring (forstander ved Diakonissestiftelsen), Helle Virkner (skuespiller), Bodil Koch (socialdemokratisk politiker) og Helle Gotved (gymnastikpædagog og forfatter).

To af pladserne er på nuværende tidspunkt indviet, nemlig Helle Gotveds Plads (december 2021) og Bodil Kochs Have (marts 2022). Det lyder jo umiddelbart godt, at man nu gør noget for at hædre flere kvinder i gadenavnene, men alligevel er dette initiativ blevet mødt af en del kritik. Pladserne og lommeparken er beliggende på Den Grønne Sti, som er et cykelstisystem på Frederiksberg og Nørrebro, og flere mener, at disse pladser er for små og perifere til overhovedet at bære et navn. Partierne Enhedslisten og Alternativet stemte imod forslaget, som de mener er uværdigt overfor de pågældende kvinder, og et medlem af Enhedslisten (Thyge Enevoldsen) har brugt ordet ”feminismewashing” om denne måde at få kvinder til at indgå i navnestatistikken, uagtet hvor små pladser der er tale om.

Pladsen, der er tiltænkt navnet Louise Conrings Plads, er en af de lokaliteter, der er blevet kritiseret for at være for lille og ikke værdig at opkalde efter en person.

Der er altså en bevågenhed omkring problematikken med de relativt få kvinder, der har fået gader og pladser opkaldt efter sig i København og på Frederiksberg. Dog må det holdes for øje, hvilke lokaliteter, der opkaldes. For eksempel kan de otte nye navne langs Den Grønne Sti på Frederiksberg både anses som et væsentligt skridt imod ligestilling i navnelandskabet, men for nogen udtrykker navngivningen det diametralt modsatte på grund af pladsernes størrelse og deres beliggenhed.

Om begreppet dödnamn

av Carin Leibring Svedjedal

I det här inlägget kommer jag att beskriva ett folkonomastiskt begrepp som jag hoppas kommer etableras mer inom socioonomastiken i framtiden, nämligen dödnamn. Bakgrunden till detta inlägg är mitt pågående avhandlingsprojekt om transpersoners egna val av förnamn och pronomen, som finns att läsa mer om här.

Vad betyder dödnamn?

Dödnamn syftar till det förnamn som en person tilldelats vid födseln, och som den genom ett eget förnamnsval vill distansera sig från. Det här är vanligt förekommande bland transpersoner, dvs. personer som inte identifierar sig med det kön de tilldelades vid födseln. Begreppet dödnamn finns belagt i bl.a. SOU 2017:92 och Rancken (2017), men den faktiska förekomsten är inte undersökt i någon större utsträckning. Däremot har alla som rört sig i (främst digitala) transkretsar med säkerhet stött på ordet. Engelskans deadname finns också belagt både som substantiv och verb i Oxford English Dictionary (u.å), och i svenskan förekommer även verbet att dödnamna för att beskriva handlingen att använda fel förnamn om en transperson. I materialinsamlingen till min avhandling har ordet förts på tal flertalet gånger av informanterna själva, även om jag i avhandlingen inte specifikt undersöker just dödnamn.

Användningen av begreppet

Utifrån mina observationer kan begreppet påstås vara i bruk i det allmänna språkbruket inom transcommunityn, och det verkar vara initierat av och starkt etablerat hos språkbrukarna. Ett dödnamn verkar ofta ses som en representation för den könstillhörighet man inte längre identifierar sig med; ur ett folkonomastiskt perspektiv ser det alltså ut att finnas ett språkligt behov av att kunna sätta ord på förekomsten och bruket av det förnamn som man inte längre vill bli omnämnd med. Begreppet dödnamn fungerar därför som ett ersättningsord, så att det faktiska dödnamnet inte ska behöva användas. Detta kan ha stor betydelse för identitetsskapande och könsuttryck hos transpersoner, som ofta beskriver att deras egenvalda förnamn inte används på önskat sätt utan dödnamnet fortsätter vara i bruk hos omgivningen.

Socioonomastiska perspektiv på dödnamn

Som forskare betraktar jag förekomsten av dödnamn som en strategi att dels påvisa förekomsten av transidentiteter, dels att visa att ett tilldelat förnamn inte är något man ska förutsätta att en individ vill bli omnämnd med under hela sin livstid. Detta väcker givetvis vidare frågor om hur förnamnsskick och namnvalspraktiker ser ut hos transpersoner, exempelvis i vilken utsträckning dödnamnet spelar roll för valet av ett förnamn som bättre passar personens kön och identitet, eller hur transpersoner uppfattar omgivningens användning av deras dödnamn i förhållande till det egenvalda förnamnet. Min förhoppning är att begreppet dödnamn kan få ytterligare spridning även utanför transkretsar, och även fogas in i socioonomastiska perspektiv på kopplingen mellan förnamn, identitet och kön.

Referenser

  • Oxford English Dictionary, sökord: deadname (hämtad 2022-05-24)
  • Rancken, Alexis, 2017: Namn bortom normerna – Förhållandet mellan förnamn och icke-normenliga könsidentiteter. I: Sukupuolentukimus – Genusforskning 30:2017
  • Statens offentliga utredningar 2017:92: Transpersoner i Sverige – Förslag för stärkt ställningoch bättre levnadsvillkor.