Peder Bonde og Jens Husmand

Sociale variationer i personnavne blandt gårdmænd og husmænd i 1600-tallets Danmark

af Johnny G. G. Jakobsen

Når jeg i en eller anden faglig sammenhæng har siddet og pløjet mig igennem lister af navne på personer fra de bredere lag af samfundet op gennem historien, så har det slået mig, at de mere specielle navne som oftest findes i særlige sociale grupper. Hvis man f.eks. ved gennemgang af en dansk kirkebog fra 1700-tallet støder på et navn, der afviger fra de mest gængse, så viser det sig ofte ved en nærmere læsning, at forældrene tilhører en anden stand end bondestanden. At eksempelvis præste- og forpagterfamilier gav deres børn andre navne end bondefamilierne er måske ikke så overraskende, men i mange tilfælde har jeg også bemærket en tilsyneladende højere navnekreativitet i de ældre tiders husmandsstand.

En matrikelliste fra Merløse Herred 1688

Så da jeg i mit arbejde med stednavne i Merløse Herred på Sjælland fik fingre i en komplet navneliste på alle gårdmænd og husmænd i herredet ved Matriklen 1688, tænkte jeg, at det kunne være en kærkommen lejlighed til at afprøve min fornemmelse på et konkret og statistisk nogenlunde holdbart materiale. I listen optræder i alt 923 mandsnavne på personer, der i 1688 har haft en ejendom med jord i et af herredets 19 sogne. 728 af disse (79 %) havde stand af ’gårdmænd’, mens de resterende 195 (21 %) var benævnt som ’husmænd’.

Socialt stod gårdmandsstanden højere end husmandsstanden, idet gårdmandsfamilien som hovedregel kunne ernære sig alene ved indtægterne fra deres gård, mens husmændene kun havde et mindre jordtilliggende, hvis indtægt måtte suppleres med håndværk eller arbejde på gårdene eller godserne. Det sociale skel de to grupper imellem var gennemgående ret tydeligt, således at man normalt giftede sig inden for sin egen stand. Som en underklasse i husmandsstanden hørte også de ’jordløse husmænd’, der slet ingen jord havde at opdyrke, men de er ikke medtaget i matrikuleringen og indgår derfor ikke i undersøgelsen.

Top 10 for personnavne blandt bønder og husmænd i Merløse Herred 1688

De 10 hyppigste fornavne blandt bønder i Merløse Herred 1688De 10 hyppigste fornavne blandt husmænd i Merløse Herred 1688
  1. Peder (98)  1. Jens (24)
  2. Niels (88)  2. Christen (23)
  3. Jens (80)  3. Peder (20)
  4. Laurids/Lars (66)  4. Laurids/Lars (17)
  5. Hans (60)  4. Hans (17)
  6. Christen (46)  6. Niels (16)
  7. Oluf (43)  7. Anders (8)
  8. Anders (36)  7. Søren (8)
  8. Søren (36)  9. Mads (6)
10. Rasmus (27)10. Rasmus (6)
De ti mest frekvente fornavne blandt gårdmænd og husmænd i Merløse Herred ved Matriklen 1688. Tallene i parentes angiver det faktisk antal.

En optælling af Top 10-lister over de hyppigste navne blandt gårdmænd og husmænd i Merløse Herred anno 1688 viser, at det i vidt omfang er de samme navne, der optræder på de to lister. Men rækkefølgen er langt fra ens. Mens Peder er klart det hyppigste navn blandt herredets bønder, er det nede på en 3. plads blandt husmændene. Omvendt er Jens på førstepladsen blandt husmændene og nr. 3 blandt gårdmændene. Det skal indrømmes at forskellene i antal ikke er stort blandt nr. 1-3 og nr. 4-6 blandt husmandsnavnene, men det er ikke desto mindre interessant at notere sig, at hvor f.eks. Niels er rangeret som nr. 2 i gårdmandsklassen, er navnet helt nede på en 6. plads hos husmændene. Omvendt er Christen det næsthyppigste navn blandt herredets husmænd, men blot nr. 6 hos gårdmændene.

Specielle gårdmands- og husmandsnavne i Merløse Herred

En sammenligning af de to Top 10-lister indikerer således nok nogen indbyrdes variation i navnepræferencen de to sociale grupper imellem, men viser ellers ikke nogen helt specielle navne forbeholdt den ene eller den anden gruppe. For at iagttage sådanne må vi længere ned af listerne. Eftersom gruppen af gårdmænd i undersøgelsen er mere end tre gange så stor som husmandsgruppen, kan det statistisk ikke undre, at adskillige navne nederst på listen kun optræder med belæg blandt bondestanden. De mest markante forskelle med overvægt blandt gårdmændene er Thomas (6 bønder, 0 husmænd) og Jesper (7 bønder, 1 husmand). Mere interessant er det, at en del navne kun optræder blandt husmændene, selvom denne gruppe er antalsmæssigt markant mindre: Det gælder således navnene Gabriel, Johan, Jonas, Mattis, Nicolai, Olle og Thor.

Et sidste forhold, som jeg her vil bemærke, er, at også de forskellige variantformer af visse grundtyper af navne synes at variere socialgrupperne imellem. Mens der for både Jep og Jeppe er en markant overvægt blandt gårdmændene (henholdsvis 6 og 7 gårdmænd mod 1 og 2 husmænd), så er fordelingen langt mere ligelig i grundformen Jakob (4 gårdmænd, 3 husmænd). Så stødte man på en Jeppe og en Jakob i 1680’ernes Merløse Herred, så talte sandsynligheden altså for, at den førstnævnte var en bonde og den sidstnævnte en husmand.

I Ludvig Holbergs berømte komedie ’Jeppe på Bjerget’ fra 1722 er hovedpersonen Jeppe en fordrukken fæstebonde i en fiktiv sjællandsk landsby, hvor han lidt for ofte søger lindring for hverdagens plager hos den lokale, brændevinsudskænkende husmand, Jakob Skomager. ’Jeppe’ og ’Jakob’ er danske varianter af samme latinske grundform (Jacobus), og Holbergs valg af navne til henholdsvis fæstebonden og skomageren harmonerer faktisk helt med den socio-onomastiske varians, der eksisterede i samtidens Merløse Herred. Billedet, der viser Jakob til venstre og Jeppe til højre, stammer fra en opsætning på Det Kongelige Teater i 1918. Foto: ukendt fotograf, Wikimedia Commons

De videre perspektiver

Observationerne fra Merløse Herred bør ikke tages til indtægt for, at de fundne navnefrekvenser for gårdmænd og husmænd også gælder for resten af Danmark; tværtimod tyder flere undersøgelser på ganske betydelige regionale variationer i den overordnede personnavnebrug. Men mig bekendt har ingen hidtil undersøgt mulige sociale variationer inden for landbefolkningen i ét bestemt område i ældre tid som her. Nu skal man selvfølgelig vare sig for at udlede alt for meget af et talmateriale på knap 1.000 personer, hvor fordelingerne meget vel kunne være faldet anderledes ud i et naboherred, og især gruppen af husmandsnavne bør forøges, førend man for alvor kan udlede noget. Men jeg vil ikke desto mindre mene, at min mavefornemmelse for eksistensen af nogle socio-onomastiske variationer de to samfundsgrupper imellem er blevet bekræftet tilstrækkeligt til, at jeg vil fortsætte den slags personnavnerelaterede afstikkere fra mit stednavnemæssige hovedvirke. Næste gang måske ved at sammenligne de to rurale grupper med navne på borgere og håndværkere i den ved herredet beliggende købstad Holbæk. Fremtiden må vise, hvad der kan komme ud af det.

Socioonomastisk studiecirkel på magisternivå

av Kaj Borg
Lektor, nordiska språk, Åbo universitet

Det både forskas och undervisas i namn vid Åbo universitet. Regelbunden undervisning i namnforskning meddelas i läroämnet finska språket av docent i namnforskning Paula Sjöblom, men även i läroämnet nordiska språk skrivs det sporadiskt kandidat- och pro gradu-avhandlingar om egennamn.

På magisternivå kan de studerande vid institutionen för språk- och översättningsvetenskap välja bland tre olika inriktningar: examensstudier för flerspråkig översättning, examensstudier för språkinlärning och -undervisning samt examensstudier för språkexpertis. Inom det sistnämnda alternativet har det getts två fempoängskurser i namnforskning – Nimistöntutkimus I och Nimistöntutkimus II, det vill säga Namnforskning I respektive II. Avsikten med kurserna är att den studerande får grundläggande insikter i vad namn är och hur man kan forska i dem. Kurserna är öppna för alla studerande i samtliga språkämnen oberoende av den valda examensinriktningen.

Vårterminen 2020 höll vi, Paula Sjöblom och jag, den senare av de två kurserna. Medan den första kursen – som är en boktentamen – främst fokuserar på namnteori och namntypologi är påbyggnadskursen tänkt som en fördjupning i aktuell onomastisk forskning. Eftersom den senaste forskningen ofta belyser hur namn ges och används i olika språkliga, samhälleliga eller sociala kontexter, fick kursen på ett naturligt sätt en klar socioonomastisk inriktning.

Intresset för den valfria kursen var glädjande stort. Sammanlagt rymdes dock bara ett dussin studerande med på kursen. De flesta hade något språk som huvudämne, men bland deltagarna fanns det också en blivande arkeolog och en blivande klasslärare. Denna ämnesmässiga mångfald visade sig vara mycket berikande för diskussionerna på kursen.

Kursen ordnades i form av en studiecirkel. Paula och jag valde ett lämpligt antal vetenskapliga artiklar, rapporter och delar av större verk om namn i socioonomastisk belysning och grupperade texterna tematiskt. Vi hade sammanlagt sex sammankomster och de valda temana var följande: Onomastiska grundfrågor, Namn och identiteter i stadsmiljö, Onomastiska landskap, Personnamnssystem, Namn och kön samt Framtidsutsikter för namnforskning. Var och en av deltagarna fick skriva ett kritiskt referat av en vetenskaplig artikel och fundera ut instuderingsfrågor som grund för den gemensamma diskussionen. I slutet av kursen fick var och en också lämna in en inlärningsdagbok med egna reflexioner kring de lästa artiklarna.

En uppsjö olika socioonomastiska frågor togs upp under kursens gång. Vi diskuterade bl.a. hur inofficiella ortnamn i städer används vid inkludering och exkludering av olika persongrupper, hur tvåspråkigheten kommer till synes i kommersiella namn beroende på maktförhållandena mellan språken på orten, hur jämlikheten förverkligas i olika länders personnamnssystem och hur personnamn ger uttryck åt olika könsidentiteter.

Den valda socioonomastiska infallsvinkeln på namn gjorde det lätt för studenterna att inse hur betydelsefulla namn är vid kommunikation och strukturering av den sociala omgivningen. Insikten om att egennamn på ett alldeles speciellt sett kan förmedla kontextuell information fick deltagarna också att komma med en del sådana adekvata iakttagelser om egennamns situationsbundna användning som var nya också för oss lärare.

På grund av coronapandemin hölls lektionerna över videosamtalstjänsten Zoom. Trots de smärre tekniska problemen med de tidvis instabila nätförbindelserna lyckades kursen även tekniskt sett väl. Möjligen var det till och med lättare för deltagarna att koncentrera sig på själva substansen och delta i diskussionerna i ett virtuellt rum än i ett traditionellt klassrumssammanhang.

Kursen kommer att hållas regelbundet även i framtiden. Eftersom den socioonomastiska infallsvinkeln tycks ge en mera rättvisande bild av den senaste forskningen kring namn och göra namnforskningen tillgängligare för studerande, har vi bestämt oss att döpa om kursen till Namn, identitet och samhälle. Socioonomastik är definitivt ett forskningsfält som intresserar och inspirerar magisterstuderande.