Ett senmedeltida kriminaldrama sett med socioonomastiska glasögon

av Lennart Ryman

Den 21 november 1487 inleddes en rättegång vid rådhusrätten i Stockholm med anledning av en ung kvinnas död. Det är kanske den mest omfattande brottsutredning som har bevarats från det medeltida Sverige. Rättegångsreferaten täcker sidorna 235–239 i det andra bandet av utgåvan av Stockholms stads tänkeböcker. Som jämförelse är handlingarna från ett mer normalt ärende införda omedelbart efteråt: ”Samma dag erkände Henrik Henriksson att han slog ihjäl färjekarlen vid Stäket. För det dömdes han till svärd. I from åminnelse.”

Efter flera förhör erkänner kvinnans husmor sig skyldig till misshandel med dödlig utgång. I förhandlingarna omtalas ett trettiotal personer: aristokrater, borgerskap, tjänstefolk och en bonde med sin son. Handlingarna blir därför ett tacksamt material för en betraktelse över tidens personnamnskick. Den tryckta texten och ett referat av händelserna är tillgängliga på webbplatsen Stockholmskällan. Här under finns en lista på de omtalade och på deras omtalsfraser.

Eva spinner. Detalj av senmedeltida kalkmålning från Häverö kyrka i Uppland. Foto: Lennart Karlsson. Från Historiska museets webbplats.

Mickel Raukas hustrus piga och hennes närmaste omgivning

Det mest uppseendeväckande är att den mördade kvinnan aldrig namnges, trots den detaljerade framställningen. Från samtidens perspektiv var hennes namn tydligen oviktigt; hennes roll som piga i borgaren Mickel Raukas hus var det väsentliga. Hon kallas bara pigan med olika tillfälliga bestämningar, bl.a. ”den arma, döda pigan”. En annan av Mickel Raukas hustrus pigor presenteras i egenskap av vittne med namnet Marta. Vi får också reda på vad den mördade pigans far heter: Per Diekn från Pemars socken i sydvästra Finland. Hans identitet var viktig, eftersom han som närmast anhörig var den som skulle uppbära mansbot. Fadern bär ett av de vanligare binamnen i det medeltida Sverige (fornsvenskt Diækn, vilket kan tyda på skrivkunnighet). Att han omtalas med en svensk namnfras, trots att hans modersmål sannolikt är finska, är väntat; det är snarare regel än undantag att finska namnformer inte slår igenom i skrift.

Pigans husmor har det typiska omtalssättet för en stadgad borgerska. Det märkliga hustru Dorathea Michel Raukes, med hustrutitel och mannens namn i genitiv, är vanligt i stadsböckerna. Hon omtalas även flera gånger som ”Mickel Raukas hustru” och dylikt, och blir alltså i första hand identifierad i förhållande till sin man. Ett av vittnena är kanske borgaränka: Birgitta Swens i Mickel Raukas gård, där Swens troligen syftar på Birgittas make. Hon omtalas utan hustrutitel, vilket kan tyda på rätt låg status. Birgitta har en inneboende i sitt hus, den säkerligen ogifta Kaderin Arffuidz dotther.

Borgare

Den största gruppen i framställningen är borgare. De omtalas vanligen med förnamn och med ytterligare ett element, som har efternamnsliknande funktion: ett tillnamn, ett patronymikon eller en yrkesbeteckning (Erick Praal, Hinrik Ericsson, Benct bältare). Den sociala statusen för borgare som saknar yrkesbeteckning får anses vara känd av omgivningen; status framgår oftast inte av omtalssättet. Ibland anges eller antyds att det rör sig om en rådman (Anders Suensson kemmeneren respektive erlig man Erich Gislasson), medan i andra fall rangen lämnas omarkerad (Peder Skytte). Att en man är hantverksmästare visas vanligen med en yrkesbeteckning. Däremot förekommer normalt ingen yrkesbeteckning för köpmän; ett undantag är Claues Screddere mercator, där upplysningen att han är köpman är tillfogad för att visa att han inte är skräddare.

Ett särskilt namnskick tillämpas för bårdskärare (”kirurger”), som vanligen omtalas med titel och förnamn: mester Lodwijck. Omtalet av en av borgarna, Lasse, som har varit med och synat den döda pigan, bryter det prydliga mönstret. Det bör handla om en för skrivaren relativt okänd person. Han identifieras informellt men effektivt efter sin företrädare i äktenskapet: ”Lasse, som fick Pinnow-Heikes hustru”. Vi kanske har en liknande identifikationsstrategi i Mickel Rauka själv, som kanske i själva verket är gift med den ursprunglige Raukas dotter. En ”Mickel Raukamåg” är omtalad 1477, och det ligger nära till hands att anta att den personen är identisk med Mickel Rauka.

Livshjulet, målning av Albrekt målare (Albertus Pictor) i Härkeberga kyrka, Uppland. Foto: Sören Hallgren, Nordiska museet. Från digitaltmuseum.se. (Albrekt målare och Mickel Raukas piga var samtida med varandra i den lilla staden Stockholm.)

Fru Ingeborg och annat frälse

Märkligt nog tar flera riksråd aktiv del i rättegången. Här kan vi iaktta den strikta skillnaden mellan riddare, med ständigt utsatt herretitel, och väpnare, som trots sin ställning som riksråd får nöja sig med lösa bestämningar som ”ärliga och välbördiga män” eller ”väpnare”, och som ibland blir helt utan rangbeteckning. Talande är att ställningen som riksråd inte omtalas på något sätt, utan förutsätts vara känd. Med motsatt tendens omtalas riksföreståndaren Sten Sture som ”vår herre och hövitsman”.

En man som uppträder som borgensman för hustru Dorotea är Mats Lytke. Hans sköldebrev från 1483 är bevarat, och han borde alltså höra till frälset, men detta tycks inte ha påverkat vare sig hans verksamhet som borgare och köpman eller hans omtalssätt. Även en av rikets förnämsta kvinnor omtalas, när hon ber om nåd för hustru Dorotea, den danske riddaren Åke Axelssons dotter och riksföreståndarens hustru ”fru Ingeborg herr Sten Stures”. Vi kan ana att stadsboksgenren är mycket snål med att skriva ut patronymika för kvinnor, oavsett status. Särskilt gäller detta gifta kvinnor, som ju mycket ofta identifieras i förhållande till sina män.

Jöns i Söderby och hans son

Nyckelroller i förhandlingarna intas av bonden Jöns och hans son. Jöns presenteras först som Jöns i Söderby, vilket säkert var precist nog för omgivningen. När riksråden är med i rätten höjs dock formalitetsgraden, och han skrivs Jöns Persson j Söderby pa Mwnsöön. Han omtalas även som bonden och som ”förskrivne bonde Jöns i Söderby”. Jöns son presenteras omständligt som ”Jöns Perssons son i Söderby i Munsö, hetandes Peder Jönsson”. Senare kallas han även pilten.

Avslutning

Den som har orkat läsa så här långt håller nog med mig om att omtalssättet för de uppträdande i målet mot Mickel Raukas hustru har betydande social relevans. Från namnforskningens synpunkt är det intressant att studera hur namn samverkar med andra språkliga enheter för att identifiera individer och tilldela sociala positioner.

Den text som vi har undersökt är betydligt mer avslöjande än flertalet moderna texter, trots, eller delvis tack vare, att vissa särdrag är förbryllande. Varför lyfts vissa förhållanden fram medan andra är helt omarkerade? Delvis kan det nog förklaras med texternas perspektiv, skrivna som de är med utgångspunkt i en manlig, borgerlig elit. I grund och botten levde man också i så små samhälleliga förhållanden att stora luckor i hur omtalssättet återspeglade den samhälleliga strukturen inte innebar några större kommunikativa problem.

Stadsböckernas värld ter sig säkert mycket främmande för de flesta av oss. Stora steg mot dagens verklighet tas under 1600-talet, då bl.a. en sorts revolution i omtalssätt genomförs i Sverige, med införande av släktnamn och nya titlar. Några exempel från 1700-talets början är ”landshövdingen högvälborne baron Olof Törnflycht”, ”grevinnan högvälborna fru Christina Lewenhaupt”, ”handelsman Mats Fagerholm”, ”hattstofferareänkan hustru Eva Margareta Schröder”, ”drängen Eric Malmsten”,”Hushållerskan Maria Berling”. Ett nytt samhälle manifesteras i nya omtalssätt. Ännu en revolution inträffar som bekant under 1900-talet, med en drastisk reducering av bruket av titlar och även av efternamn. Vad säger det om dagens svenska och kanske även nordiska samhälle och självbild? Är vi jämlika, individualistiska och kanske en smula infantila?

De omtalade:

Pigan, omtalad som: pigan (preciserat med bl.a. ”den piga som han förde hit in i staden”, ”den döda pigan”, ”den sjuka pigan”, ”den döda pigan, som låg framför Huvendals port, som hade tjänat Mickel Rauka”, ”den arma (fatiga) döda pigan”). Pigans far: Per Diekn i Pemars socken.

Mickel Raukas hus, omtalat som: Michel Raukes hwss, Michel Raukes gardh. Dorotea, omtalad som: ”Mickel och hans hustru”; Michel Raukes hwstru; hustru Dorathea Michel Raukes; hustru Dorathe. Mickel Rauka, omtalad som: Michel Raucka; Mickel; ”bonden själv” (i egenskap av borgensman för sig själv).

Vittnen till händelseförloppet: Rådmannen Peder Skytte: Peder Skytte. Jöns i Söderby, omtalad som: Jöns i Söderby (och hans lege quinno); Jöns Persson j Söderby pa Mwnsöön; Jöns; bonden; ”förskrivne bonde Jöns i Söderby”. Hans son: Jöns Perssons sön j Söderby j Mwnszöö, hetendes Peder Jönsson; pilten. Birgitta: ”Birgitta Swens som bor i Mickel Raukas gård”. Hennes hyresgäst: ”hennes huskvinna, som hette Kaderin Arffuidz dotther”; Kaderin. Pigan Marta: ”en piga som hette Marta, som också hade tjänat Mickel Raukas hustru med den döda pigan”; ”samma piga”; Martha.

Syningsmän: rådmannen och kämnären Anders Svensson: Andhers Suensson kemmeneren. Köpmannen Jakob Månsson: Jacop Mansson. Köpmannen Klas Skräddare: Claues Screddere mercator. Grytgjutaren Karl: Karl gritegiwtere. Bårdskäraren Ludvig : mester Lodwijck. Lasse: Lasse, Pynnow Heyke vxor fich.

Borgensmän: Köpmannen Henrik Eriksson: Hinrik Ericsson. Köpmannen Jöns Andersson: Jenis Andersson. Köpmannen Erik Prål: Erick Praal. Köpmannen Anders Schulte: Andhers Sculte. Köpmannen Olof Lång: Oleff Langh. Köpmannen Hemming Olsson: Hemmingh Olsson. Köpmannen och f.d. rådmannen Per Olsson: Pedher Olsson. Köpmannen och frälsemannen Mats Lytke: Mattis Lytke. Sadelmakaren Bengt: Benct beltere.

I rätten: Borgmästaren: borgamesteren. Riksråden: ”i ärliga ok välbördiga herrar och mäns närvaro, herr Ture Turesson, herr Ivar Gren, herr Erik Ottesson, riddare, Arvid Trolle och Bengt Åkesson, väpnare. – her Thwre Twresson; her Twre. her Ywer Gren. her Erick Otsson. Arffuit Trolle; Arffuit. Benckt Akasson. Rådmannen Erik Gislason: erlig man Erich Gislasson. Riksrådet och väpnaren Per Ragnvaldsson: Pedher Ragwalsson.

Förebedjare: Ingeborg Åkesdotter: ”ärlig kvinna fru Ingeborg herr Sten Stures”.

Högre instans: Sten Sture: ”vår herre och hövitsman”.

Anmärkningar: Jöns i Söderbys ”legokvinna” representerar ännu ett sätt att omtala kvinnligt tjänstefolk. Angivelsen ”köpman” är i ett par fall något osäker men mycket sannolik. – Flera av de inblandade personerna är upptagna i Sveriges medeltida personnamn (som har kommit fram till Iøsse). Se om syskonen Ingeborg Åkesdotter och Bengt Åkesson under Ingeborgh 1464 respektive Benedikt 1471 och om den obarmhärtiga husmodern under Dorothea 1487. En preliminär digital version av SMP finns här.

Litteratur

Kousgård Sørensen, John, 1985: Hustrunavne. I: Regional och social variation i nordiskt personnamnsskick. (NORNA-rapporter 29.)

Leibring, Katharina, 2011: KarinKirstin och Per Månssons svära – det tidiga 1600-talets kvinnonamn och namnfraser i Sverige. I: Studia anthroponymica Scandinavica 29.

Nedrelid, Gudlaug, 2009: Titlar og tilnamn i Heimskringla. I: Namn og nemne 26.

Peterson, Lena, 1983: Personnamn/personbeteckningar i några fornsvenska källor. Försök till indelning och beskrivning. I: Personnamnsterminologi. (NORNA-rapporter 23.)

Pettersen, Egil, 1981: Personnavn i Vest-Norge 1450–1550. Oslo.

Ryman, Lennart, 2009: Designations of origin in 15th-century Stockholm. I: Names in multi-lingual, multi- cultural and multi-ethnic contact. Proceedings of the 23rd International Congress of Onomastic Sciences. Toronto.

— 2015: Namnfrasvariation och sociala gränser i det senmedeltida Stockholm. I: Navne og skel – Skellet mellem navne. (NORNA-rapporter 91:1.)

— 2016 Nya attribut – nya namn. Namnfraser ca 1500 och ca 1700 – en jämförelse. I: Studia anthroponymica Scandinavica 33 (2015).

— 2018. Occupational designations in late medieval Stockholm. I: Namen und Berufe. Leipzig. (Onomastica Lipsiensia 13.)

Sundström. Agneta, 2004: Mæster Sigga hustrv, hustrv Birgitta Midakers och hustrv Elin i Sæby. Olika sätt att benämna kvinnor i Arboga stads tänkebok. I: Namn. Hyllningsskrift till Eva Brylla den 1 mars 2004. (Namn och samhälle 15.)

Wahlberg, Mats, 1999: Uppsalaborgare på 1600-talet. I: Runor och namn. Hyllningsskrift till Lena Peterson den 27 januari 1999. Uppsala. (Namn och samhälle 10.)

Uppdaterat 2. juni 2020

Lidt om danske mellemnavne i 1800-tallet og Dansk Demografisk Database

Af Lars-Jakob Harding Kællerød

I april 2019 forsvarede jeg min ph.d.-afhandling Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet på Københavns Universitet. I afhandlingen har jeg med udgangspunkt i navne registreret i den danske folketælling fra 1880 undersøgt, hvordan efternavnetypologiske mellemnavne har vundet indpas i den brede danske befolkning i netop 1800-tallet. Mellemnavne har ikke haft nogen fremtrædende rolle i den danske personnavneforskning, og der er derfor tale om den første undersøgelse over mellemnavnebrugen i Danmark, der omfatter hele landet.

Det empiriske materiale består af navne på de næsten to millioner individer, der er optegnet i folketællingen 1880, og mellemnavne er identificeret med sikkerhed hos omkring 111.500 personer, hvilket modsvarer lidt over 6 %. Samtidig kan dele af afhandlingen betegnes som historisk socioonomastik, da såvel geografiske som demografiske aspekter indgår i de analytiske dele.

Folketællingen fra 1880 som kilde til mellemnavnebrugen

At valget af empirisk stof til afhandlingen faldt på en folketælling, og lige netop den fra 1880, har mange årsager. Væsentligst er affattelsestidspunktet da det ligger tilpas sent efter de navnerestriktioner, der blev indført i Danmark i 1828 og skærpet i 1856, og som betød, at der blev indført faste slægtsnavne i landet. Ved at undersøge navnebrugen, som den tager sig ud i 1880, kan vi få indikationer for, hvorvidt disse restriktioner har haft betydning for brugen af mellemnavne. Dette kan gøres ud fra de aldersangivelser, der står anført for hvert enkelt individ, men der skal dog tages det forbehold, at der intet har været til hinder for, at personer har tillagt sig et mellemnavn i løbet af livet, for eksempel i forbindelse med ægteskab eller flytning.

Sagt på en anden måde: en person, der bærer mellemnavn, og som er født før 1856, kan sagtens have tillagt sig mellemnavnet efter skærpelsen af navnerestriktionerne. Det kan også nævnes, at der måske er forskel på, hvad forskellige generationer har anset som deres navn, og dermed hvad der skulle anføres i en folketælling. Man kan forestille sig, at ældre mennesker, der har været kendte med tilnavne hele deres liv, har anset det for passende at få deres tilnavne registrerede, måske som mellemnavne.

En anden grund til valget af kilde er, at 1880-folketællingen, ligesom mange andre folketællinger, indeholder en række af supplerende oplysninger om de enkelte individer, der med fordel kan inddrages i analyser af navnebrugen. Derved kunne brugen af mellemnavne i 1800-tallet undersøges ud fra demografiske parametre såsom køn, sociale forhold og alder foruden de geografiske parametre med hensyn til regional variation og forskelle på by og land.

I et blogindlæg fra maj 2019 er nogle af undersøgelsens resultater samt afhandlingens resumé præsenteret, og derfor vil jeg her kun meget kort opstille et par af de overordnede iagttagelser, inden jeg i stedet vil rette fokus imod Dansk Demografisk Database, der muliggjorde en undersøgelse af denne størrelse.

Jyske mænd med mellemnavne.

Overordnet viste der sig betydelige geografiske forskelle i mellemnavnebrugen, og det overraskende er, at de langt oftere findes i de rurale områder i Jylland, og er mindre i brug i byerne, ikke mindst i København. Kønsmæssigt er der også stor forskel på brugen af mellemnavne, da 90.713 mænd er noteret med mellemnavne, mens kun 20.713 kvinder er det. Det svarer til, at 9,54 % af folketællingens mandlige individer er noteret med et mellemnavn, mens dette er tilfældet for blot 2,11 % af kvinderne.

I det patriarkalske samfund kan det tænkes, at det har været vigtigere at navngive drengebørn med mellemnavne. Det er traditionelt mænds navne, der videregives i fremtidige generationer, og det er ofte drenge, der står først i rækken med hensyn til arv. Derfor synes det nærliggende, at ægte patronymer eller slægtsnavne, der på anden måde viser et tilhørsforhold til den nærmeste familie, har været vigtigere at give videre som mellemnavne til drengebørn end pigebørn. Dog er der også her store regionale forskelle, og i nogle egne findes en anseelig andel af kvinder med mellemnavne, hvilket særligt er tilfældet på øen Mors i Nordvestjylland. Her er generelt flere kvinder anført med mellemnavne, end der er mænd med mellemnavne i mange af de fynske og sjællandske egne.

Dansk Demografisk Database

At en så omfangsmæssig undersøgelse, hvor navnebrugen hos næsten to millioner individer er inkluderet, kunne gennemføres, skyldes i høj grad databasen Dansk Demografisk Database (DDD). Der er tale om et igangværende crowdsourcing-projekt, der organiseres af Rigsarkivet, Statens Arkiver. Projektet blev påbegyndt i 1992 under navnet KildeIndtastningsProjektet (forkortet Kip) som et samarbejde mellem Dansk Data Arkiv og forskellige slægtsforskningsforeninger, med et formål om en bedre koordination og mere fokus på kildeafskrivning. Centralt i projektet står de mange frivillige personer, der indtaster originale kilder, hvoraf folketællinger og kirkebøger udgør de væsentligste. Men også andre kildegrupper, der er velegnede til studier af historisk socioonomastisk karakter som eksempelvis skifteprotokoller, indfødsretstildelinger og en mere kuriøs database over jyder med særlige navne (Nygaards sedler), er omfattet af projektet.

Når DDD er en god kilde til undersøgelser af historisk navnebrug, er det blandt andet fordi indtastningens hovedprincip er, at den digitaliserede database skal være den originale kilde tro og afspejle den oprindelige tekst, der derfor indtastes så nøjagtigt som muligt. I vejledningen til kildeindtastningen er det beskrevet, hvornår en indtaster kan foretage afvigelser fra originalkilden i det indtastede. Det er for eksempel tilfældet, når et patronym i kilden er skrevet i to ord, Niels Datter, så rettes det til Nielsdatter. Ofte skal en ændring eller en forklarende tilføjelse indføres i kantet parentes. En række fornavne optræder undertiden forkortet, og når det navn, forkortelsen kan opløses til, kendes med sikkerhed, da kan navnet anføres, som det ofte ses med Andr. [Andreas], Chr. [Christian] og Joh. [Johannes] med flere. Ofte vælger indtastere også at anføre efternavne i kantet parentes. I folketællingerne drejer det sig i reglen om husfaderens efternavn, der tilføjes ved hustruer, der ofte står anført uden efternavn eller står anført med fødenavn, og også børn, der ofte er optegnede uden efternavne.

Fejlskrivninger i originalkilderne, for eksempel misstavede navne, føres videre i den digitaliserede database, men også i digitaliseringsprocessen sker uundgåeligt fejl, og slåfejl som Amrie (Marie), Kirstian (Kristian) og Nielsne (Nielsen) sniger sig ind. Fejlene i digitaliseringsprocessen vil på sigt blive holdt nede på et minimum, da projektet omfatter en korrekturlæsning på alt det indtastede. Imidlertid er processen med korrekturlæsning langt fra så fremskreden som selve indtastningen, og for folketællingernes vedkommende er status ifølge projektets oversigt, at otte folketællinger, 1787, 1801/03, 1834/35 1840, 1845, 1850, 1860 og 1880, her i maj 2020 er (så godt som) færdigindtastede, men ingen er færdigkorrekturlæste. Ikke desto mindre giver DDD allerede nu et særdeles brugbart og nyttigt materiale, der er yderst anvendeligt i forhold til større landsdækkende studier over navnebrugen i Danmark i det 18. og 19. århundrede.

Kilder og litteratur

DDD = Statens Arkiver. Dansk Demografisk Database (opdateres løbende). Online tilgængelig

Floor Clausen, Nanna. (2001). Kildeindtastningsprojektet. I: Metode & Data. DDA Nyt. nr. 84, 2001:1, s. 22–29.

Floor Clausen, Nanna. (2015). The Danish Demographic Database — Principles and Methods for Cleaning and Standardisation of Data. I: Gerrit Bloothooft, Peter Christen, Kees Mandemakers & Marjin Schraagen (red.), Population Reconstruction, s. 3–22. Cham: Springer.

Kællerød, Lars-Jakob Harding. (2019). Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet. (Ph.d.-afhandling). Københavns Universitet: København.
Online tilgængelig

Laustsen, Hans Martin & Hans Jørgen Marker (uden år). Vejledning i kildeindtastning. DDD

LINK-LIVES: første projektår

af Birgit Eggert

Det danske projekt Link-Lives, som blev præsenteret her på bloggen for et års tid siden, har snart været i gang i 1 år. Med en projektperiode på 5 år, er det naturligvis begrænset hvor mange resultater der er opnået på nuværende tidspunkt, men der er oprettet en hjemmeside hvor man kan følge med i projektets udvikling fremover.

Projekthjemmesiden link-lives.dk
Projektets ret nye hjemmeside link-lives.dk er omdrejningspunktet for formidlingen omkring projektets fremgang og udvikling. Der er oplysninger om projektets partnere og de bevillingsgivende fonde. Dele af sitet er henvendt til offentligheden, mens andre dele er henvendt til forskere.

På samme måde vil de endelige resultater efter projektperioden blive til gængelige på to måder: En offentlig, åben adgang via hjemmesiden kaldet Link-Lives Citizen, og en lukket adgang, kaldet Link-Lives Science, hvor forskere kan få skræddersyede data til konkrete forskningsprojekter ved henvendelse til projektindehaverne.

Et livsforløb
På hjemmesiden findes nu et af de første eksempler på et automatisk, computerskabt livsforløb for en mand, Niels Nielsen, fra Nordjylland.

Eksemplet repræsenterer et kort livsforløb, men det illustrerer ganske godt hvad projektets resultater kan og kommer til at kunne. For med Niels Nielsens livsforløb følger også oplysninger om ægtefælle og børn, og når disse personers livsforløb også identificeres, får man adgang til det vi kunne kalde slægtsforløb, og dermed mulighed for at undersøge forskellige forhold over tid og gennem generationer i samme familie. Læs Link-Lives blogindlæg om metoderne bag linkningen her.

Om projektet
Som også omtalt for et års tid siden i det tidligere blogindlæg om Link-Lives, skal forskningsprojektet rekonstruere livsforløb og familieforbindelser for (næsten) alle som har levet i Danmark fra 1787 og indtil det moderne Civile PersonRegister (CPR) blev oprettet i 1968.

Udgangspunktet for projektets data er de danske folketællinger som for en stor dels vedkommende er indtastede i Dansk Demografisk Database, hvor der skal oprettes links mellem de forskellige folketællinger så man kan følge den samme person gennem hele livet. Derefter kan der tilføjes andre kilder som for eksempel kirkebøger, fødsels- og dødsattester, sessionspapirer og meget andet.

Socio-onomastiske muligheder
Ved projektets afslutning i 2024 vil det være muligt at trække data som kan fortælle hvor, hvornår og hvilke sociale grupper som fx tager nye fornavne til sig, hvordan den samme person får skrevet sit navn i forskellige sammenhænge gennem livet, hvordan nye navnemoder bevæger sig gennem samfundet geografisk, kronologisk og socialt, hvilke familier som først begynder at bruge efternavne, og hvem der følger efter, og for eksempel også om det er de ældste eller de yngste i søskendeflokke som er mest innovative i navngivningen af deres børn.

Der venter store og spænde muligheder for fremtidens navneforskning i Link-Lives-projektet!

Namnforskardagarna i Helsingfors 31/10-1/11 2019

Johanna Virkkula & Terhi Ainiala

I månadsskiftet oktober-november ordnades namnforskardagarna vid Helsingfors universitet. Redan för tjugoandra gången samlades namnforskare från hela Finland (denna gång med kära gäster från Estland) för att få en uppdatering i vad som just nu händer inom onomastiken.

I programmet hade vi sjutton vetenskapliga föredrag, med flera doktorander och nyblivna magistrar som presenterade sina ämnen. Ett flertal socioonomastiska föredrag presenterades under dagarna. Speciellt intressant var Emmi Sulanders presentation om inofficiella ortnamn på svenska i Helsingfors (på basis av hennes pro gradu -avhandling, alltså slutarbete för magistersgraden). Terhi Ainialas och Paula Sjöbloms fallstudie om snuskiga ortnamn i marknadsföringen av ett visst turistmål i Finland väckte också livlig diskussion.

Terhi Ainiala & Paula Sjöblom. Foto: Lasse Hämäläinen

Som gästtalare hade vi prof. Hartmut Lenk, som talade om hur personnamn används i texter och hur dessa användningssätt är olika då förhållandet till den aktuella personen är olik.

Hartmut Lenk. Foto: Johanna Virkkula

Dessa plock ur programmet får representera våra namnforskardagar. Det bästa med namnforskardagarna är att man en gång om året kan uppdatera sig på vad som är nytt både inom undervisningen av namnforskning och forskning; de flesta år har vi ett deltagarantal över femtio, då även huvudstadsregionens namnplanerare och namn- och språkvårdare från Institutet för de inhemska språken gärna deltar.

Hela programmet för namnforskardagarna 2019 finns här: https://blogs.helsinki.fi/nimipaivat/ohjelma/ – och denna adress blir inför namnforskardagarna 2020 uppdaterad med det aktuella programmet.

The conference of Personal Names and Cultural Reconstructions

Text: Vilma Lauhakangas & Manu Paavilainen
Photographs: Oona Raatikainen

The writers are students at the Faculty of Arts at the University of Helsinki. They worked as conference assistants at the conference.

The conference of Personal Names and Cultural Reconstructions was held at the University of Helsinki on August 21ー23. The venue of the conference was Metsätalo (“forest house”), an 80-year-old building that once introduced its students to sciences that were far from linguistics. What is interesting about the decor of Metsätalo is that itshows all the species of wood native to Finland. During the first day of the conference, it was palpable that the beautiful wooden architecture had made a nice first impression on the visitors. 

A conference regarding personal names seemed to be something that the people in the field had been hoping to have for quite some time. The conference organizers and representatives of the University of Helsinki, Terhi Ainiala and Johanna Virkkula, were happy to welcome the 76 attending researchers from 28 countries. In addition to linguists and onomasticians, scholars from the fields of history, archeology and other disciplines were present. The programme of the conference included three keynote lectures, 50 session papers and nine posters. 

As the first keynote speaker, Ellen Bramwell from the University of Glasgow, opened the presentation part of the conference with a socio-onomastical look into personal names and the effect of dominant British and Scottish naming systems within different communities in Scotland. The second keynote, by Mr. Frog from the University of Helsinki, also had a local focus as it explored Finnic names and naming systems, and their connection to mythology and their value in historical reconstruction. The last keynote, by Aleksandar Loma from the University of Belgrade and Serbian Academy of Sciences, considered anthroponomastics and the problems of chronological and social stratification with a look into the use of zoonyms as given names among Indo-European people. The subject of personal names and naming systems was explored in a wide variety of ways spanning from deciphering ancient Etruscan cuneiform to modern trends of the use of syllables in Japanese given names.

The conference dinner was served in the well-known restaurant and culinary college Perho. After the dinner, there was a musical performance by the vocal group Kärhämä. The lyrics and composition were generated by Lotta Jalava, inspired by etymologies proposed by professor Janne Saarikivi. 

The following morning it was raining in Helsinki. The conference program of the last day still attracted a lot of people and soon the corridor was full of umbrellas and the sound of laughter. The sun came out eventually and the presentations continued until the afternoon. The conference ended with a closing session by the organizers, Terhi Ainiala, Jaakko Raunamaa, Janne Saarikivi and Johanna Virkkula. 

Tanker om navnemode og innovationers udbredelse

af Birgit Eggert

Hvert år i juli offentliggør Danmarks Statistik lister over de hyppigste drenge- og pigenavne til børn som er født det foregående år. Således også den 11. juli 2019 hvor de hyppigste 50 pige- og drengenavne til børn født i 2018 blev offentliggjort. Der er altid stor medieinteresse for disse lister, men faktisk sker de ændringer som er på listerne, så langsomt at det ikke er muligt at give en helt ny karakteristik af navnemoden fra år til år som mange journalister efterspørger.

Over tid er det imidlertid meget tydeligt at navnemoden skifter. De enkelte navnes hyppighed ændrer sig og det samme gør forskellige karakteristika som tydeligvis er til stede i navnemoden. Et eksempel er endelsen –a i pigenavne som i dansk navnemode steg betragteligt efter årtusindskiftet, og historiske eksempler er de nordiske navne som blev genoptaget i forbindelse med den såkaldte ”nordiske navnerenæssance” som opstod i forbindelse med Romantikken, og den oprindeligt franske pigenavneendelse –ette som spredtes i Danmark i 1700-tallet.

Valg af fornavne til børn er uden for økonomisk påvirkning i den henseende at det ikke kræver en bestemt økonomisk formåen at få adgang til bestemte fornavne. Derfor kan socioonomastiske undersøgelser af navnemode vise hvilke præferencer forskellige mennesker har når de ikke behøver at tage hensyn til deres økonomi.

Navnemoden afspejler forældregenerationens præferencer og ønsker for deres børn og derfor også de mest fremtrædende tendenser i samfundet. Undersøgelser af forskellige karakteristika i navnemoden gennem tiden, vil kunne afdække hvor navnemoder kommer fra, hvem der først tager imod den, og hvem der venter, til den har fæstnet sig. Man vil ligeledes kunne afdække hvor længe forskellige typer navnemode holder sig på toppen og om bestemte katalysatorer har betydning for navnemodens udvikling. Det kunne for eksempel være om navnes udbredelse stiger hvis det bæres af fremtrædende kendte personer, eller om populariteten af et navn falder hvis det bæres af en meget omtalt person som har gjort sig uheldigt bemærket.

Gennem en række undersøgelser med afsæt i ensartet teori, ville vi kunne afdække hvilke mekanismer som gør sig gældende i navnemoden og dermed også give os bedre mulighed for at besvare de spørgsmål vi selv og offentligheden undrer sig over, fx:

Hvorfor holder William sig så længe i toppen? Hvad er det udtryk for når pigenavnet Ellie pludselig springer op ad listen? Og hvordan kan det være at det særdanske pigenavn Lærke bliver ved med at være populært i en internationalt orienteret tid?

Teori om innovationers udbredelse (jf. fx Everett M. Rogers ”Diffusion of Innovations”) er før blevet nævnt i forbindelse med navneforskning, og jeg tror vi kunne komme langt hvis en række store og små navneundersøgelser tog afsæt i netop den teori. Sammenholdt ville sådanne undersøgelser kunne give værdifuld information om navnevalg og ikke mindst om mekanismer i samfundet som kunne være til nytte for mange.

Mellemnavne i Danmark

Af Birgit Eggert

Midt i april forsvarede Lars-Jakob Harding Kællerød sin ph.d.-afhandling med titlen Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet. Afhandlingen er banebrydende på flere punkter: Den giver et fremragende bud på hvordan man kan analysere store, digitale navnedata; det er den første landsdækkende undersøgelse af danske mellemnavne og afdækker den tid hvor alle danskere prøver at vænne sig til de lov-påtvungne efternavne og i en vis udstrækning er begyndt at bruge mere end ét efternavnetypologisk navn. (I dansk navnelovgivning kan kun det sidste navn i en persons navnerække være efternavnet. De navne som har efternavnetypologisk karakter, men står før efternavnet, er mellemnavne!)

Flere aspekter i afhandlingen er socioonomastiske. Eksempelvis er kønsfordelingen skæv – der er mange flere mænd end kvinder som bærer mellemnavne, og den geografiske fordeling af personer med mellemnavn i 1880 har – ganske overraskende – tyngdepunkt i Nordvestjylland. 

Afhandlingens resume lyder:
”Afhandlingen undersøger mellemnavnebrugen i Danmark i det 19. århundrede i forhold til geografiske og demografiske aspekter. Mellemnavne defineres her som et efternavnetypologisk navn, der optræder mellem fornavn(e) og efternavnet i en persons fulde navn (onomastiske profil).
                Datasættet omfatter alle navne, der er registreret i den digitaliserede version af den danske folketælling fra 1880, hvori lidt under 2.000.000 individer er registreret. Da datasættet er omfattende og yderst heterogent præsenteret, er en systematisk metode etableret, hvorved navnekomponenter typologisk kan identificeres ved en kombination af mekaniske og manuelle processer. Derved har det været muligt at identificere mellemnavne eller fraværet af mellemnavn i mere end 98 % af de onomastiske profiler, der er anført i folketællingen. Mellemnavne findes i ca. 6,2 % af tilfældene. Samtidig giver afhandlingen et bud på en opstilling af principper for lemmatisering og kategorisering af mellemnavne i historisk materiale.
                Mellemnavne har en lang historie i Danmark, men var indtil det 19. århundrede næsten udelukkende i brug i samfundets bedrestillede klasser. Forholdet mellem en socialt bredere brug af mellemnavn og en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede er undersøgt. Til dette formål er opstillet tre forskningsspørgsmål: 1. Hvilke mellemnavne bruges i folketællingen? 2. Hvordan anvendes mellemnavne? og 3. Er de tegn på en tidlig relation mellem brugen af mellemnavne og individers identitet og identifikationsbehov, som på grund af en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede kan forventes at have ændret sig i perioden? Ved at undersøge dette i relation til en række grografiske og demografiske aspekter (eksempelvis køn og alder) opnås et dybtgående indblik i tidens mellemnavnebrug.
                Mere end 80 % af mellemnavnene udgøres af patronymer, mens mellemnavne dannet til stedbetegnelser dominerer i forhold til antallet af leksikalske navne. Der er betydelige geografiske forskelle i mellemnavnebrugen, da de er mere almindelige i landdistriktene, hvor de højeste frekvenser findes i Jylland. Mænd er langt oftere anført med mellemnavne end kvinder, men i visse sogne findes dog relativt høje frekvenser for kvindelige mellemnavnebærere. Med hensyn til alder, er mellemnavne forholdsvis jævnt fordelt. Dog ses en mindre stigning i andelen af mellemnavnebærere blandt personer født efter 1856, hvilket kan hænge sammen med tidens navngivningsrestriktioner.”

Ph.d.-afhandlinger fra Københavns Universitet har desværre ikke status som udgivne bøger, og derfor kan man ikke bestille Kællerøds afhandling, men den kan downloades i pdf-format her.