Category: First names

Surnames as first names in Denmark

by Birgit Eggert

In contemporary Danish naming conventions, it is uncommon to use surnames as first names. Consequently, many Danes may find it surprising that Møller is used as a first name. Møller is one of the most prevalent surnames in Denmark and is, in fact, the most frequent surname that is not originally a patronymic; it derives from a byname meaning ‘miller’. However, Møller is also an officially approved first name for boys, with 26 individuals bearing it as their primary first name as of 1 January 2025, according to Statistics Denmark.

The name enjoyed considerable popularity as a given name throughout the 1900s, particularly in the early decades of the century. Although it does not appear to have been used as a first name since 1980 (see Figure 1), Møller is currently an approved given name for boys. It was automatically approved with the introduction of the current name law on 1 April 2006, when all given names with at least 25 bearers in Denmark at that time were approved.

Figure 1: Number of new bearers of the name Møller as the primary first name per decade throug the 20th century. Figures from CPR in the database Danskernes Navne 2005 (The Name Research Archive).

Surnames as first names

The fundamental premise of the Danish name law appears to be that first names and surnames are entirely distinct entities. However, in practice, many names are used both as first names and surnames. These are often boys’ names that were originally used patronymically, such as Eggert, Helmer, Martin, Peter, and many others. Conversely, Møller and several other original bynames and surnames have transitioned from being surnames to first names. Very few of these names are approved today, either because no application for approval has been submitted or because they have been rejected upon application.

There are indeed several names that have undergone this transition, and it appears to have been a genuine, albeit minor, trend in Danish naming practices during the 1900s. However, this phenomenon has not been systematically studied, so detailed knowledge is lacking. Some other examples include:

  • Holten – 23 name bearers as the primary first name between 1900 and 1980 (Danskernes navne); fewer than 3 as the primary first name on Januar 1st 2025; approved boys’ name.
  • Kjær – 70 name bearers as the primary first name between ca. 1890 and 1970 (Danskernes Navne); 10 as the primary first name on Januar 1st 2025; not approved as a first name today.
  • Lund – 52 name bearers as the primary first name between ca. 1890 og 1960 (Danskernes Navne); 9 as the primary first name on Januar 1st 2025; not approved as a first name today.
Figure 2: Number of new bearers of the names Lund (blue) and Kjær (red) as the primary first name per decade throug the 1900s. Unfortunately, there are too few namesakes per decade of Holten to be shown as a graph. Figures from CPR in the database Danskernes Navne 2005 (The Name Research Archive).

Noble family names as first names

The phenomenon of surnames being adopted as first names is longstanding in Denmark. Among the earliest instances are noble family names that have been used as boys’ first names since approximately 1400, particularly when there was a risk of the maternal family name becoming extinct. This was investigated by Susanne Vogt in 1991, and there are numerous examples of the last female bearers of a family name passing it on as a first name to a son. In this manner, the family name could be preserved.

A very common and well-known boys’ name in Denmark that originated in this manner is Flemming. The same applies to other, less common boys’ names such as Falk, Hak, Manderup, and Stygge, all of which are approved boys’ names today.

Holten, mentioned above, also originates from a noble family. The basis for the given name is Johan Lorentz Carstens (or Castens) (1705-1747), who was ennobled with the name Castenschiold in 1745. He was married to Jacoba von Holten (b. 1705, daughter of Governor Joachim Melchior von Holten), and it was her family name that came into use as a first name through naming after her father in the third son of the marriage, Joachim Melchior Holten Castenschiold (1743-1817). As early as the 18th century, Holten was also used as a first name outside the nobility, and it continued to be used throughout the 19th century and into the 20th century, as mentioned above.

Should the name law be changed?

In recent years, the Name Research Archive has received several inquiries from parents wishing to name their child after a relative who bore one of these given names that are identical to surnames. If such a name is not already approved, obtaining approval from The Agency of Family Law can be very challenging, as surnames with fewer than 2000 bearers are protected in Denmark. Parents contact the archive because they find it difficult to understand why a name they are familiar with can no longer be used.

In some of these cases, arguments and evidence for the prevalence of these given names were successfully presented, which contributed to their approval. However, the exact criteria used by The Agency of Family Law remain unclear. It appears that deceased name bearers are not significantly considered in this system, which I find regrettable. This implies that traditional naming customs, which have not become part of the most popular naming trends, may vanish because there are insufficient living individuals with the specific name when one wishes to revive a grandparent’s or great-grandparent’s name.

Names such as these indicate that the strict distinction made in Danish the name law between first names and surnames is likely too rigid and hinders a naming tradition that may have been more widespread than commonly assumed, albeit dispersed across many different names. This type of naming practice should, of course, be investigated further. However, those names that were in use in the first half of the 20th century are now at an age where some individuals wish to name their children after these name bearers, and it appears to be challenging in some cases.

This blog post is an edited English version of Møller – et dansk fornavn

References

  • The Agency of Family Law: This is the public authority responsible for first names and approving new first names. See their English-language pages about naming.
  • Approved Names: The Agency of Family law’s lists of approved first names. The official, applicable list is available on The Agency of Family Law’s homepage.
  • CPR = Det Centrale Personregister [The central personal register]
  • Danskernes Navne 2005: Database at the Name Research Archive, Department of Nordic Studies and Linguistics (NorS), University of Copenhagen, containing all names of Danes recorded in the CPR since its establishment in 1968 until 1 January 2005.
  • Name Law 2006: LOV nr. 524 af 24. juni 2005 Navnelov [Law no. 524 of June 24th 2005 Name Law] (effective date: April 1st 2006). (The Name Law is continuously adapted, and the current version per August 9th 2023 can be found here.
  • Statistics Denmark’s pages on names.
  • Susanne Vogt, 1991: Mødrene slægtsnavn brugt som første fornavn i dansk adel. I: Studia anthroponymica Scandinavica 9, s. 61-99.

In the proofreading process of editing this blog post, the generative AI tool Microsoft Copilot Enterprise has been used.

Generativ AI og navnekonnotationer

af Birgit Eggert

For et par uger siden fik jeg et tip fra en kollega om en artikel i The Economist om brug af chatbot til viden om fornavnes konnotationer. Artikel hedder How to pick a baby name og er en ”subscribers only”-klumme i serien Plot Twist. A weekly conversation about culture fra den 22. marts 2025. Forfatteren, som er journalist og hedder Sondre Ulvund Solstad, beskriver hvordan han brugte CharGPT til afsøgning af konnotationer i forbindelse med valget af fornavn til sin nyfødte datter. Han går ikke i detaljer om søgningerne og nævner ikke datterens navn, men skriver at kombinationen af hans data-tilgang og hans kones mere intuitive tilgang gjorde at de fandt frem til et rigtig godt navn.

Jeg synes det lød interessant, og satte mig for at lave en lille undersøgelse af hvad man kunne finde frem om fornavnes konnotationer ved søgninger på tidens mest hyppige babynavne i Danmark. Jeg har brugt Microsoft Copilot Enterprise som er påbudt som generativ AI-værktøj på Københavns Universitet hvor jeg er ansat.

Pigenavnet Emma

Emma har været et meget populært pigenavn i Danmark gennem gennem flere årtier fra 1990’erne og frem, og det er stadig et populært pigenavn, hvilket fremgår af Danmarks Statistiks årlige oversigter over navne til nyfødte.
Navnet Emma har sin oprindelse som en kortform til germanske navne som Ermgard, Ermhild og andre navne som er sammensat med Erm– som første sammensætningsled.

Vi ved altså på forhånd at Emma er et pigenavn, der er udbredt bland kvinder på ca. 30 og yngre, og vi ved at det har sin oprindelse i germanske pigenavne. Men hvilke associationer giver navnet? Det har jeg spurgt om på Copilot Enterprise.

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Emma i Danmark?

Copilot: Navnet Emma er meget populært i Danmark og har flere positive konnotationer. Det stammer fra det germanske ord “ermen” eller “irmin”, som betyder “stor” eller “mægtig” (1) (2). Navnet er kendt for at være klassisk og feminint, og det er let at udtale og stave (2). Emma er også forbundet med styrke og selvsikkerhed (2). Det er et navn, der ofte associeres med intelligens og kreativitet, og det har en vis charme og åbenhed (2). Derudover er Emma navnet på en af hovedpersonerne i Jane Austens roman “Emma”, hvilket tilføjer en litterær og kulturel dimension til navnet (2).
[Copilots angivne kilder er: Opslag om Emma på navneguiden.dk (1) og opslag om Emma på navnebetydning.com (2)]

Det ser ud til at Copilot har fint styr på navnets oprindelse, men giver mest subjektive konnotationer om navnebæreres egenskaber og kun lidt om selve navnet som for eksempel udtale, og at det er ”klassisk” (hvad der så end menes med det). Der er til gengæld ikke meget information om mere objektive konnotationer som for eksempel køn og alder, kun at det er ”feminint”. Det spurgte jeg derfor ind til i den næste prompt.

Promt 2: Hvilken alder, køn og etnicitet har den typiske navnebærer af Emma?

Copilot: Navnet Emma er meget populært blandt piger og kvinder i Danmark. Det er især udbredt blandt yngre generationer, og mange piger født i de seneste årtier bærer dette navn (1) (2). Med hensyn til etnicitet er Emma et navn, der bruges bredt på tværs af forskellige etniske grupper i Danmark. Det er et internationalt navn, der er let at udtale og stave, hvilket gør det populært blandt både danske og udenlandske familier (2).
[Copilots angivne kilder er: en artikel på fagligsenior.dk om navne og alder (1) og Danmarks Statistiks ”Hvor mange hedder…?” (2)]

Det gav et mere klart svar, men det er bekymrende at Danmarks Statistisk ”Hvor mange hedder…?” angives som kilde til oplysningerne om navnets brug hos forskellige etniske gruppe, for det kan man overhovedet ikke få oplysninger om på den side. Der er kun tal for den samlede befolkning i Danmark.

Herefter foreslog Copilot selv spørgsmålet ”Er der regionale forskelle i brugen af Emma?”, og svaret ser egentlig ret tilforladeligt ud:

Promt 3: Er der regionale forskelle i brugen af Emma?

Copilot: Navnet Emma er populært i hele Danmark, men der kan være små regionale forskelle i, hvor ofte det bruges. Generelt set er Emma et navn, der er bredt accepteret og anvendt på tværs af landet (1) (2). I større byer som København og Aarhus kan navnet være lidt mere udbredt, da det ofte er populært i urbane områder, hvor internationale navne og trends hurtigt vinder indpas (1). På landet og i mindre byer kan der være en tendens til at vælge mere traditionelle danske navne, men Emma er stadig et navn, der er kendt og brugt overalt (2).
[Copilots angivne kilder er: En kort pdf om regionale forskelle i sundhedsvæsenet (1) og en pdf om regionernes adgang til kræftmedicin (2)]

Det er meget muligt at Copilot har ret, men de kilder der angives, omhandler overhovedet ikke navne eller navnebrug, kun regionale forskelle i det danske sundhedsvæsen. Så hvor oplysningerne faktisk kommer fra, er uvist. Der findes en smule information om navnes regionale variation i en excelfil nederst på Danmarks Statistiks side Navne til nyfødte, men den indeholder kun tal for én årgang. Derudover kan man mig bekendt kun hente information om regional variation gennem CPR som Copilot (forhåbentlig) ikke har adgang til.

Pigenavnet Louise

For også at få viden om et navn som var populært for noget længere tid siden, har jeg valgt også at undersøge pigenavnet Louise som var det populæreste fornavn til piger født i 1985 ifølge Danmarks Stitstiks topliste over piger født det år.

Navnet Louise har sin oprindelse som en kvindelig dannelse til mandsnavnet Louis som er en fransk form af det germanske mandsnavn Ludvig.

For at få en ensartet undersøgelse har jeg brugt de samme prompts som ovenfor ved Emma.

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Louise i Danmark?

Navnet Louise har flere positive konnotationer i Danmark. Det stammer fra det franske navn Louis, som igen har rødder i det tyske navn Ludwig, der betyder “berømt kriger” (1) (2). Louise er et klassisk og tidløst navn, der har været populært i mange århundreder (2). Det er kendt for at være feminint og elegant, og det bærer en vis styrke og selvstændighed (1). Navnet er også forbundet med intelligens og kreativitet, og mange med navnet Louise er kendt for deres analytiske evner og kunstneriske sans (1). Der er også mange berømte personer med navnet Louise, hvilket tilføjer en kulturel og historisk dimension til navnet. For eksempel var Prinsesse Louise af Hessen-Kassel en bemærkelsesværdig figur i dansk historie (2).
[Copilots anførte kilder er: Opslag om pigenavnet Louise på navnebetydning.com (1) og et opslag om navnet på livstider.dk (2)]

Igen er oprindelsen fint gengivet i overensstemmelse med den almindeligt gældende videnskabelige tolkning, men også her er det mest subjektive, positive konnotationer ved navnebærerne som er angivet. Og igen er der ikke mange mere objektive konnotationer, kun indirekte i at det er ”feminint”.

Prompt 2: Hvilken alder, køn og etnicitet har den typiske navnebærer af Louise?

Copilot: Navnet Louise er mest almindeligt blandt kvinder i Danmark (1). Det er et klassisk navn, der har været populært i mange generationer, og det bæres af kvinder i alle aldre (2). Dog er det særligt udbredt blandt kvinder født i 1980’erne og 1990’erne (2). Med hensyn til etnicitet er Louise et navn, der bruges bredt på tværs af forskellige etniske grupper i Danmark. Det er et internationalt navn, der er let at udtale og stave, hvilket gør det populært blandt både danske og udenlandske familier (2).
[Copilots angivne kilder er: Danmarks Statistiks ”Hvor mange hedder…?” (1) og en artikel på fagligsenior.dk Dit navn afslører din alder (2)]

Vi får altså nu at vide at Louise er mest almindeligt blandt kvinder, men det er slet ikke godkendt som drengenavn i Danmark (Godkendte fornavne pr. 23. april 2025), så i forhold til dansk navnelovgivning er det entydigt en pigenavn, men det vil Copilot altså ikke sige direkte. Oplysninger om etnisk variation er meget muligt rigtige, men igen er der angivet en kilde som INGEN oplysninger har om dette.

Prompt 3: Er der regionale forskelle i brugen af Louise?

Copilot: Navnet Louise er populært i hele Danmark, men der kan være små regionale forskelle i, hvor ofte det bruges. Generelt set er Louise et navn, der er bredt accepteret og anvendt på tværs af landet (1) (2). I større byer som København og Aarhus kan navnet være lidt mere udbredt, da det ofte er populært i urbane områder, hvor internationale navne og trends hurtigt vinder indpas (1). På landet og i mindre byer kan der være en tendens til at vælge mere traditionelle danske navne, men Louise er stadig et navn, der er kendt og brugt overalt (2).
[Copilots angivne kilder er: opslaget om pigenavnet Louise på navnebetydning.com (1) og et opslag om navnet på livstider.dk (2)]

Svaret her minder mistænkeligt meget om det vi så ovenfor ved Emma, og er nok af en mere generel karakter end det egentlig fremgår at chatbotten.

Karen og Maren

De to navne, Emma og Louise, som er undersøgt ovenfor, fremstår med meget positive konnotationer. Dette sammenholdt med chatbottens generelle tendens til ikke at ville vække anstød (sådan opfatter jeg den) gjorde mig mistænksom over om den eventuelt springer mere negative konnotationer over. Derfor undersøgt jeg med prompt 1 to navne som jeg ved også har negative konnotationer i Danmark.

Pigenavnene Karen og Maren har begge en lang tradition i Danmark hvor de har været udbredte siden middelalderen. Karen har imidlertid i de senere år fået samme betydning i dansk som i amerikansk hvor det bruges om en hvid midaldrende kvinde som brokker sig unødvendigt meget. Og Maren fik allerede i løbet af 1800-tallet konnotationer som at være gammeldag og umoderne og har nok fortsat dette præg.

Karen

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Karen i Danmark?

Copilot: Navnet Karen har flere konnotationer i Danmark, både positive og negative. Oprindeligt stammer navnet fra det græske ord “katharos,” som betyder “ren” (1) (2). Det har været brugt i Danmark siden 1500-tallet og var særligt populært blandt bønder indtil 1940’erne (2).
Positive konnotationer:
– Historisk og kulturelt betydningsfuldt: Karen er et klassisk navn, der har været brugt i mange generationer. Det er forbundet med styrke og selvstændighed (1).
– Kendte personer: Forfatteren Karen Blixen er en af de mest kendte personer med dette navn, hvilket tilføjer en litterær og kulturel dimension (1).
Negative konnotationer:
– Moderne stereotype: I nyere tid er navnet Karen blevet brugt som et pejorativt udtryk for en hvid, privilegeret kvinde, der udviser en overdreven rettighedsbevidsthed og aggressiv adfærd (3). Dette har påvirket navnets opfattelse negativt.
[Copilots angivne kilder: opslag om Karen på navnebetydning.com (1), opslag om Karen på navnestatistik.dk (2) og opslag om Karen på livstider.dk (3)

Maren

Prompt 1: Hvilke konnotationer er der til fornavnet Maren i Danmark?

Copilot: Navnet Maren har flere interessante konnotationer i Danmark. Det stammer fra det oldnordiske navn “Mær,” som betyder “havfrue” eller “havets pige” (1).
Positive konnotationer:
– Historisk og kulturelt betydningsfuldt: Maren var et meget populært navn i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (1). Det er et klassisk og tidløst navn, der har en smuk betydning og en lang historie.
– Kendte personer: Der er mange kendte personer med navnet Maren, hvilket tilføjer en kulturel dimension til navnet (1).
Negative konnotationer:
– Gammeldags opfattelse: Navnet Maren kan opfattes som lidt gammeldags og mindre moderne sammenlignet med andre navne (1).
– Stereotyper: Udtryk som “Maren i kæret” har været brugt som en betegnelse for den laveste fællesnævner, hvilket kan give navnet en negativ klang (2).
[Copilots angivne kilder: opslag om Maren på navnebetydning.com (1) og min egen artikel om Maren på sprogmuseet.dk]

Vi kan se af de to svar fra Copilot at den faktisk er villig til at komme med negative konnotationer. Til gengæld er det tydeligt at man ikke skal tro alt for meget på dens udsagn. I hvert fald er den angivne oprindelse af Maren forkert, det er en dansk form af det latinske Marina som betyder ’hav’, og det har intet at gøre med nordisk ordstof.

Min konklusion må være at man kan nok godt bruge Copilot Enterprise til information om mere overordnede konnotationer af fornavne, men det ser ud til at meget af dens viden er af generel karakter, og den synes ukritisk i sin anvendelse af kilder.

Var går gränsen mellan det ena och det andra namnet?

Exemplet Sara/Zahrah

av Märit Frändén

Ett nytt svenskt förnamnslexikon är på väg, hurra! Min kollega Katharina Leibring har uppdaterat och reviderat Eva Bryllas Förnamn i Sverige, vars första upplaga kom 2004. På drygt 20 år är det mycket som har förändrats, inte minst har vi fått ett rikt tillskott av nya namn, dels i form av nybildningar, dels i form av importerade eller invandrade namn. Med en stor bredd av namn, alternativa stavningar och variantformer får man anledning att fundera över den intressanta frågan om vad som är ett namn, vad som är en dekorativ stavning, vad som är en variantform och inte minst var gränsen går mellan det ena och det andra namnet. Eftersom jag i en kollegial roll har läst Katharinas manus, har dessa funderingar spillt över även på mig – här kommer ett exempel …

Sara är vid första anblicken ett välbekant och okomplicerat namn. Det är bibliskt och har lång tradition i Sverige; det första belägget är från 1464. Det finns flera väletablerade stavningsvarianter, till exempel Sarah som i Sarah Sjöström, Zara som i Zara Larsson och Zarah som i Zarah Leander.

Det finns också ett arabiskt namn, latiniserat Zahra eller Zahrah, som betyder ’blomma’ eller, överfört från ett arabiskt idiom, ’något som gör livet vackert’. Muhammed hade en dotter som hette Fatimah al-Zahra, alltså ungefär ’Fatima den blomstrande’.

Ett annat arabiskt namn är Sahrah eller Sahra, med betydelser som handlar om att vara uppe om natten och vaka över ett barn eller någon som är sjuk. På arabiska är s och z olika saker, precis som p och b på svenska. Men eftersom Sara och Zara i Sverige uppfattas som samma namn med olika stavning, så kan nog även Sahra och Zahra uppfattas så.

Förutom att skriva z i stället för s kan dekorativ stavning innebära bruket av ett stumt h. Traditionellt används det i vissa givna sammanhang, som t.ex. Dahl, men i modern tid kan ett stumt h placeras nästan var som helst där det uppfattas se snyggt eller originellt ut. Därför är det fullt tänkbart att Sahra förekommer även som en variantstavning av det bibliska Sara.

För den som vill ge sin dotter ett arabiskt namn som passar bra i Sverige, kan Sahra eller Zahra vara en möjlighet. Men för att göra namnet mer lättanvänt här, väljer man kanske att utelämna h:et. Och vips blir Sahra och Zahra till Sara och Zara. Ett annat val kan vara det arabiska namnet Zarra, som betyder ’besökare’ eller ’pilgrim’, och som också har variantformen Zarah – alltså identisk med Zarah Leanders stavning.

Med alla dessa varianter blir gränsen mellan Sara, Sahra, Zara, Zahra och Zarah plötsligt inte så lätt att dra. Ett exempel ur verkligheten är att det på Wikipedias svenska sida om namnet Sara tas upp även namnbärare som heter Sahra och Zahra. Det visar att de arabiska namnen Sahra och Zahra verkligen kan uppfattas som stavningsvarianter av Sara.

Låt mig avsluta med mitt favoritcitat ur Roland Otterbjörks klassiska Svenska förnamn (1979 s. 62): ”Det är utan tvivel en stor tillgång för ett språk att äga ett rikt förråd av namn i livligt bruk”. Det kanske inte var Zahra och Sahrah Otterbjörk tänkte på, men onomastisk mångfald gör onekligen livet roligare!

Litteratur: