Author: Birgit Eggert

Refleksioner omkring metodeworkshop i København

Den sidste workshop i projektet New Trends in Nordic Socio-onomastics blev holdt i København i dagene 2.-4. oktober 2019. Denne gang handlede det om metoder til brug i undersøgelser af historiske navnematerialer.

Efter workshoppens præsentationer, øvelser og diskussioner står det klart at der findes mange muligheder for at afdække socioonomastiske problemstillinger gennem metoder fra tilgrænsende fag.

Arkivernes digitaliseringer af store mængder kildemateriale giver et enormt potentiale til undersøgelser på tværs af tid, geografisk udbredelse og social stilling. Der er en begrænsning i at kunne styre de store datamængder, men med involvering af datakyndige i projekterne, vil det kunne afhjælpes og mange nye indsigter kan opnås.

Nye vinkler på arkæologiens materielle fund til belysning af det ordstof som indgår ældre tiders navne, giver interessante udsigter til ny viden om de ældste navnelag, som ellers er svære at tilgå med en socioonomastisk vinkel.

De nye perspektiver inspirerede til yderligere bearbejdning af de idéer til forskningsprojekter på tværs i Norden som fostredes ved forårets workshop i Halmstad. Det resulterede i gode, velbelyste og grundigt gennemtænkte projektidéer som kan give anledning til en række fremragende forskningsansøgninger på tværs i Norden i de kommende år.

Metodeworkshop i København

Nu nærmer sig tiden for den tredje workshop for netværket New Trends in Nordic Socio-onomastics. Den 2.-4. oktober 2019 samles vi på Københavns Universitet for at inspireres af metoder med relevans for historiske studier som bruges i andre forskningsdiscipliner.

Workshoppens program byder på en blanding af gæsteforelæsninger, gruppediskussioner og praktiske forsøg. Der stiftes bekendtskab med et arkæologisk syn på jernalderens personnavne, oparbejdelsen af store kvantitative data i bl.a. digitaliserede folketællinger samt den historiske sociolingvistiks metoder, og praktiske øvelser med digitaliseret historisk materiale giver indblik i hvilke potentialer der er for socioonomastikken i sådanne materialer.

De nye input diskuteres i grupper og i plenum, og de nye perspektiver bruges til videreudviklingen af projektidéerne fra de to tidligere workshops. Workshoppens kreative dage vil uden tvivl give nye perspektiver på socioonomastikkens muligheder fremover. Læs mere om de tre planlagte workshops her.

ICOS Summer School in Helsinki

Text and photographs: Lasse Hämäläinen

The writer will receive his PhD in the Faculty of Arts at the University of Helsinki in September 2019. He worked as the coordinator of ICOS Summer School.

Participants

The International Council of Onomastic Sciences organised its first ever Summer School at the University of Helsinki on August 26th–30th 2019. The objective of the course was to bring together young onomastic scholars from all over the world, to increase their knowledge about the international scientific culture and to help them create new research networks. Altogether, there were 21 participants from 15 different countries. Most participants were PhD students, but also a couple of MA students and recently graduated PhDs were within.

Name badges

The theme of the course was Methods of Onomastics. The course program consisted mainly of lectures concerning the topic, given by the responsible teachers Terhi Ainiala and Paula Sjöblom and also a few visiting lecturers. However, the program also included other activities, for example a full-day text workshop, a Three Minute Thesis workshop, and excursions to the Institute of the Languages in Finland and Helsinki University Almanac Office.

Program

In addition to the scientific program, many students participated in recreational activities after working days. We visited bars, restaurants, and the island of Suomenlinna. Luckily, the weather was great during the whole week, so we could enjoy the beautiful evenings of the late summer outside. I was pleased to notice that the students were willing to participate also these unofficial events, because according to my experience these informal activities and discussions could be an important part of scientific meetings.

Suomenlinna
At the restaurant

As the course coordinator, I would like to thank all the participants and teachers. The week was quite exhaustive but also extremely rewarding and pleasant. It was a great experience to present the city of Helsinki and the diverse onomastic work made in Finland and ICOS. According to our closing discussion, participants were happy and satisfied with the course, too. They hoped that a similar event would be arranged in the near future. Where and when, remains unsolved. That will surely be discussed and hopefully decided in the next ICOS congress, which will be in Krakow in August 2020.

View of Helsinki from Suomenlinna

The conference of Personal Names and Cultural Reconstructions

Text: Vilma Lauhakangas & Manu Paavilainen
Photographs: Oona Raatikainen

The writers are students at the Faculty of Arts at the University of Helsinki. They worked as conference assistants at the conference.

The conference of Personal Names and Cultural Reconstructions was held at the University of Helsinki on August 21ー23. The venue of the conference was Metsätalo (“forest house”), an 80-year-old building that once introduced its students to sciences that were far from linguistics. What is interesting about the decor of Metsätalo is that itshows all the species of wood native to Finland. During the first day of the conference, it was palpable that the beautiful wooden architecture had made a nice first impression on the visitors. 

A conference regarding personal names seemed to be something that the people in the field had been hoping to have for quite some time. The conference organizers and representatives of the University of Helsinki, Terhi Ainiala and Johanna Virkkula, were happy to welcome the 76 attending researchers from 28 countries. In addition to linguists and onomasticians, scholars from the fields of history, archeology and other disciplines were present. The programme of the conference included three keynote lectures, 50 session papers and nine posters. 

As the first keynote speaker, Ellen Bramwell from the University of Glasgow, opened the presentation part of the conference with a socio-onomastical look into personal names and the effect of dominant British and Scottish naming systems within different communities in Scotland. The second keynote, by Mr. Frog from the University of Helsinki, also had a local focus as it explored Finnic names and naming systems, and their connection to mythology and their value in historical reconstruction. The last keynote, by Aleksandar Loma from the University of Belgrade and Serbian Academy of Sciences, considered anthroponomastics and the problems of chronological and social stratification with a look into the use of zoonyms as given names among Indo-European people. The subject of personal names and naming systems was explored in a wide variety of ways spanning from deciphering ancient Etruscan cuneiform to modern trends of the use of syllables in Japanese given names.

The conference dinner was served in the well-known restaurant and culinary college Perho. After the dinner, there was a musical performance by the vocal group Kärhämä. The lyrics and composition were generated by Lotta Jalava, inspired by etymologies proposed by professor Janne Saarikivi. 

The following morning it was raining in Helsinki. The conference program of the last day still attracted a lot of people and soon the corridor was full of umbrellas and the sound of laughter. The sun came out eventually and the presentations continued until the afternoon. The conference ended with a closing session by the organizers, Terhi Ainiala, Jaakko Raunamaa, Janne Saarikivi and Johanna Virkkula. 

Tanker om navnemode og innovationers udbredelse

af Birgit Eggert

Hvert år i juli offentliggør Danmarks Statistik lister over de hyppigste drenge- og pigenavne til børn som er født det foregående år. Således også den 11. juli 2019 hvor de hyppigste 50 pige- og drengenavne til børn født i 2018 blev offentliggjort. Der er altid stor medieinteresse for disse lister, men faktisk sker de ændringer som er på listerne, så langsomt at det ikke er muligt at give en helt ny karakteristik af navnemoden fra år til år som mange journalister efterspørger.

Over tid er det imidlertid meget tydeligt at navnemoden skifter. De enkelte navnes hyppighed ændrer sig og det samme gør forskellige karakteristika som tydeligvis er til stede i navnemoden. Et eksempel er endelsen –a i pigenavne som i dansk navnemode steg betragteligt efter årtusindskiftet, og historiske eksempler er de nordiske navne som blev genoptaget i forbindelse med den såkaldte ”nordiske navnerenæssance” som opstod i forbindelse med Romantikken, og den oprindeligt franske pigenavneendelse –ette som spredtes i Danmark i 1700-tallet.

Valg af fornavne til børn er uden for økonomisk påvirkning i den henseende at det ikke kræver en bestemt økonomisk formåen at få adgang til bestemte fornavne. Derfor kan socioonomastiske undersøgelser af navnemode vise hvilke præferencer forskellige mennesker har når de ikke behøver at tage hensyn til deres økonomi.

Navnemoden afspejler forældregenerationens præferencer og ønsker for deres børn og derfor også de mest fremtrædende tendenser i samfundet. Undersøgelser af forskellige karakteristika i navnemoden gennem tiden, vil kunne afdække hvor navnemoder kommer fra, hvem der først tager imod den, og hvem der venter, til den har fæstnet sig. Man vil ligeledes kunne afdække hvor længe forskellige typer navnemode holder sig på toppen og om bestemte katalysatorer har betydning for navnemodens udvikling. Det kunne for eksempel være om navnes udbredelse stiger hvis det bæres af fremtrædende kendte personer, eller om populariteten af et navn falder hvis det bæres af en meget omtalt person som har gjort sig uheldigt bemærket.

Gennem en række undersøgelser med afsæt i ensartet teori, ville vi kunne afdække hvilke mekanismer som gør sig gældende i navnemoden og dermed også give os bedre mulighed for at besvare de spørgsmål vi selv og offentligheden undrer sig over, fx:

Hvorfor holder William sig så længe i toppen? Hvad er det udtryk for når pigenavnet Ellie pludselig springer op ad listen? Og hvordan kan det være at det særdanske pigenavn Lærke bliver ved med at være populært i en internationalt orienteret tid?

Teori om innovationers udbredelse (jf. fx Everett M. Rogers ”Diffusion of Innovations”) er før blevet nævnt i forbindelse med navneforskning, og jeg tror vi kunne komme langt hvis en række store og små navneundersøgelser tog afsæt i netop den teori. Sammenholdt ville sådanne undersøgelser kunne give værdifuld information om navnevalg og ikke mindst om mekanismer i samfundet som kunne være til nytte for mange.

Mellemnavne i Danmark

Af Birgit Eggert

Midt i april forsvarede Lars-Jakob Harding Kællerød sin ph.d.-afhandling med titlen Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet. Afhandlingen er banebrydende på flere punkter: Den giver et fremragende bud på hvordan man kan analysere store, digitale navnedata; det er den første landsdækkende undersøgelse af danske mellemnavne og afdækker den tid hvor alle danskere prøver at vænne sig til de lov-påtvungne efternavne og i en vis udstrækning er begyndt at bruge mere end ét efternavnetypologisk navn. (I dansk navnelovgivning kan kun det sidste navn i en persons navnerække være efternavnet. De navne som har efternavnetypologisk karakter, men står før efternavnet, er mellemnavne!)

Flere aspekter i afhandlingen er socioonomastiske. Eksempelvis er kønsfordelingen skæv – der er mange flere mænd end kvinder som bærer mellemnavne, og den geografiske fordeling af personer med mellemnavn i 1880 har – ganske overraskende – tyngdepunkt i Nordvestjylland. 

Afhandlingens resume lyder:
”Afhandlingen undersøger mellemnavnebrugen i Danmark i det 19. århundrede i forhold til geografiske og demografiske aspekter. Mellemnavne defineres her som et efternavnetypologisk navn, der optræder mellem fornavn(e) og efternavnet i en persons fulde navn (onomastiske profil).
                Datasættet omfatter alle navne, der er registreret i den digitaliserede version af den danske folketælling fra 1880, hvori lidt under 2.000.000 individer er registreret. Da datasættet er omfattende og yderst heterogent præsenteret, er en systematisk metode etableret, hvorved navnekomponenter typologisk kan identificeres ved en kombination af mekaniske og manuelle processer. Derved har det været muligt at identificere mellemnavne eller fraværet af mellemnavn i mere end 98 % af de onomastiske profiler, der er anført i folketællingen. Mellemnavne findes i ca. 6,2 % af tilfældene. Samtidig giver afhandlingen et bud på en opstilling af principper for lemmatisering og kategorisering af mellemnavne i historisk materiale.
                Mellemnavne har en lang historie i Danmark, men var indtil det 19. århundrede næsten udelukkende i brug i samfundets bedrestillede klasser. Forholdet mellem en socialt bredere brug af mellemnavn og en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede er undersøgt. Til dette formål er opstillet tre forskningsspørgsmål: 1. Hvilke mellemnavne bruges i folketællingen? 2. Hvordan anvendes mellemnavne? og 3. Er de tegn på en tidlig relation mellem brugen af mellemnavne og individers identitet og identifikationsbehov, som på grund af en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede kan forventes at have ændret sig i perioden? Ved at undersøge dette i relation til en række grografiske og demografiske aspekter (eksempelvis køn og alder) opnås et dybtgående indblik i tidens mellemnavnebrug.
                Mere end 80 % af mellemnavnene udgøres af patronymer, mens mellemnavne dannet til stedbetegnelser dominerer i forhold til antallet af leksikalske navne. Der er betydelige geografiske forskelle i mellemnavnebrugen, da de er mere almindelige i landdistriktene, hvor de højeste frekvenser findes i Jylland. Mænd er langt oftere anført med mellemnavne end kvinder, men i visse sogne findes dog relativt høje frekvenser for kvindelige mellemnavnebærere. Med hensyn til alder, er mellemnavne forholdsvis jævnt fordelt. Dog ses en mindre stigning i andelen af mellemnavnebærere blandt personer født efter 1856, hvilket kan hænge sammen med tidens navngivningsrestriktioner.”

Ph.d.-afhandlinger fra Københavns Universitet har desværre ikke status som udgivne bøger, og derfor kan man ikke bestille Kællerøds afhandling, men den kan downloades i pdf-format her.

Nyt dansk projekt: LINK-LIVES – Historical Big Data

af Birgit Eggert

Carlsbergfondet har i februar 2019 bevilget 22 mio. danske kroner til ”Semper Ardens”-forskningsprojektet Link-Lives som går ud på at rekonstruere livsforløb og familieforbindelser for (næsten) alle som har levet i Danmark fra 1787 og indtil det moderne Civile PersonRegister (CPR) blev oprettet i 1968. Projektet vil give helt nye muligheder for registerforskning på mange niveauer og i mange forskellige fag når grundstammen til registeret står færdigt om 5 år.

Udgangspunktet i projektet er de danske folketællinger som for en stor dels vedkommende er indtastede i Dansk Demografisk Database, hvor der skal oprettes links mellem de forskellige folketællinger så man kan følge den samme person gennem hele livet. Derefter skal der tilføjes andre kilder som for eksempel kirkebøger, fødsels- og dødsattester, sessionspapirer og meget andet. I et senere projekt planlægges også at lave funktioner så private slægtsforskere kan indlevere deres slægtstræer til databasen.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv, og det skal resultere i adgang til de rekonstruerede livsforløb og familierelationer gennem Link-Life Science hvor forskere kan få skræddersyede data til deres videnskabelige projekter, og Link-Life Citizen som er et website hvor alle gratis kan søge i de rekonstruerede livsforløb og familieforbindelser, som er gamle nok til at være åbent tilgængelige.

Jeg er som navneforsker med i projektet for at navnevariationerne bliver identificeret så sikkert som muligt (lemmatisering) både når det gælder sted- og personnavne, og for den socioonomastiske forskning har projektet et stort potentiale. Med det færdige materiale vil det være muligt at trække data som eksempelvis kan fortælle hvor, hvornår og i hvilke sociale grupper nye fornavne tages i brug, hvordan nye navnemoder bevæger sig gennem samfundet geografisk, kronologisk og socialt, hvilke familier som først begynder at bruge efternavne og hvem der følger efter, og for eksempel også om det er de ældste eller de yngste i søskendeflokke som er mest innovative i navngivningen af deres børn, og mange, mange andre ting.

Projektet har netop i dag, den 28. februar 2019, haft Kickoff seminar og begynder officielt den 1. marts 2019. Det bliver spændende at følge med i projektets udvikling, og se hvor mange hidtil ukendte forhold i danskernes navnebrug det kan bringe frem i lyset. Læs mere om projektet i Carlsbergfondets præsentation i forbindelse med bevillingen HER

Aktuella socioonomastiska perspektiv – en workshop om urbana språkliga landskap

af Väinö Syrjälä

Precis före jul samlades en gäng inbjudna forskare till Namnarkivet i Uppsala för en liten tvådagsworkshop om urbana språkliga landskap. Deltagare var framför allt namnforskare, från både Institutet för språk och folkminnen och Helsingfors universitet, och presentationer och diskussioner under evenemangen tangerade aktuella socioonomastiska frågeställningar ur flera olika perspektiv.

Den första dagens två presentationer behandlade aktuell forskning om lingvistiska landskap. Jennie Spetz och Maria Bylin från Språkrådet delade med sig preliminära observationer ur en undersökning om språkbruket på svenska vårdcentraler och bibliotek. Deras material var insamlat på ett flertal orter runt om i Sverige. Inte överraskande var svenskan språket i den ”fasta inredningen” på dessa ställen, medan övriga språk användes mer sporadiskt. T.ex. förekom de nyanländas språk främst i affischer för större nationella kampanjer (kvinnojour, vaccinationer osv.). Om man inte kunde svenska var det alltså en väldig konstig bild man kunde få av de språkliga landskapet. Situationen för de nationella minoritetsspråken var inte mycket bättre. Vi väntar med spänning på den färdiga rapporten!

I dagens andra presentation gav undertecknad en kortfattad sammanfattning av mitt nyss avslutade avhandlingsprojekt (Helsingfors universitet, 2018) om språkbrukare och Svenskfinlands lingvistiska landskap. Genom exempel ur mina delstudier försökte jag illustrera de nya synvinklar till (namn i) städernas lingvistiska landskap som ett mer folkonomastiskt tillvägagångssätt kan ge. Att socioonomastiken och studier av lingvistiska landskap har mycket att ge varandra blev en tydlig slutsats i den efterföljande diskussionen.

Den andra workshopdagen fokuserade mer direkt på namnen i stadsbilden. Terhi Ainiala inledde dagen med en diskussion över inofficiella namn som källor för både stadsplanenamn och namn på officiella institutioner. Terhi kunde illustrerade temat med ett flertal konkreta exempel från Helsingfors. En livlig diskussion om bruket av inofficiella namn i officiella sammanhang på andra håll följde.

Evenemanget avslutades genom att Line Sandst som sammankallat workshoppen gav själv en översikt över de första resultaten av sitt projekt kring Uppsalas onomastiska landskap. Hur olika språkliga inslag, i synnerhet kommersiella namn, är synliga i staden samt hur dessa tillsammans med inofficiella namn bidrar till stadsbornas upplevelser var frågor som igen gav upphov till intressant diskussion om socioonomastikens utmaningar och möjligheter. Överlag gav workshoppen en tydlig fingervisning om socioonomastiken som ett fält som har potential att bidra till samhällsaktuella frågor. Att få tillfälle att dryfta forskningsfrågor med kollegor i en avslappnad miljö är alltid gynnsamt! Således är workshopen säkert inte det sista som vi inom socioonomastiken får höra om det aktuella temat, namn i lingvistiska landskap.