Af Johnny G.G. Jakobsen
De danske byer havde voldsomt vokseværk i 1950’erne og -60’erne. Det gjaldt også i Odense, hvor både stigende fødselstal og øget urban tilflytning skabte et akut behov for mange flere boliger, end hvad den aldrende og ofte saneringsmodne boligmasse i byens centrum og forstæder kunne imødekomme. I 1964 fremlagde Odense Kommune derfor en plan, der skulle omlægge en tidligere losseplads nordøst for byens centrum til et nyt moderne og koncentreret boligområde med plads til 15.000 mennesker. Foruden selve boligerne, der skulle bestå af et mix af rækkehuse og etagebyggeri med lejligheder, skulle det nye kvarter også rumme butikscentre, skoler, fritidsaktiviteter og grønne områder. Planerne er efterfølgende blevet implementeret igennem flere byggefaser, især i årene 1967, 1972-74 og 1978-81.
Som navn på hele dette prestigiøse urbaniseringsprojekt valgtes allerede ved planens fremlæggelse i 1964 Vollsmose. Navnevalget kan undre lidt på flere parametre. Området havde indtil da primært været kendt som Sankt Jørgensmark, hvilket også stadig er navnet på det tilknyttede ejerlav. Men kommunen afstod således fra at lade Sankt Jørgen fremstå som værnehelgen for det nye, store projekt, også selvom området tillige var tiltænkt sin egen sognekirke, som den handlekraftige ridderhelgen dermed kunne have lagt navn til. En anden oplagt navngivningsmulighed havde været at videreføre navnet på en af gårdene i området, f.eks. Gillested, men også det blev altså fravalgt.
Valget af navnet Vollsmose sigter til, at området i historisk tid har været præget af flere sammenhængende moser, og det er den største af disse, der efter afvanding op gennem 1800-tallet nu er retableret som sø i midten af boligområdet og har givet navn til den moderne bydel. Dog ikke uden et par ortografiske omveje.
Mosen er omtalt første gang i 1675 som Woldtz moes, og i markbogen fra 1682 staves den Wolds Moese. Navnet er faktisk aldrig rigtigt formelt blevet tolket, idet det udgivne bind af Danmarks Stednavne (DS 14) om stednavne i Odense Amt kun inkluderer bebyggelsesnavne, og selvom Vollsmose reelt havde været et bydelsnavn i et par år på bind 14’s udgivelsestidspunkt i 1969, så blev det åbenbart ikke skønnet gammelt eller interessant nok til medtagelse af redaktøren John Kousgård Sørensen.
Selvsamme Kousgård Sørensen kom imidlertid med en mere populær-leksikalsk tolkning af navnet i Den Store Danske Encyklopædi i dettes bind 20 fra 2001, hvor han kort forklarer, at forleddet er substantivet glda. wall i betydningen ’slette, græsgang’ sammensat med substantivet mose, og dermed med den samlede betydning ”mosen på sletten”. I princippet kunne et par andre forledstolkninger nok også foreslås med tilsvarende sandsynlighed, såsom substantivet glda. wall i betydningen ’vold, dige’, eventuelt sigtende til et ældre digeanlæg ud mod den tilstødende Odense Å; substantivet glda. wal ’(rund) stok, kæp’; eller simpelthen bare et adjektiv glda. *wal ’rund’ (”den runde mose”).
Men nu skal det her slet ikke handle om navnets oprindelige etymologi, men derimod om dets senere omtydning og især stavemåde. Da man i 1785 begyndte at tegne udskiftnings- og matrikelkort over Sankt Jørgensmark ejerlav, blev mosen først benævnt Wolfs moesen, siden Wolfs Mosen (1810), Volfs Mose (1882) og Volfs Mose (1922). Den forandrede staveform med –lf– synes at afspejle en omtydning af forleddet til den tyske dyrebetegnelse wolf ’ulv’, svarende til f.eks. det nutidige naturnavn Ulvsmose ved Slagelse (DS 24 s. 109).
Men da magistraten i Odense i starten af 1960’erne skulle finde på et godt navn til det nye, ambitiøse urbaniseringsprojekt og til det formål synes at have kigget på de gamle matrikelkort, skete der en ny omtydning, idet kortenes Volfs Mose tilsyneladende blev fejllæst som Volls Mose. Som de to nedenstående udklip af kortene fra 1882 (øverst) og 1922 (nederst) viser, er det da heller ikke en helt urimelig fejllæsning, selvom en sammenligning af forleddets –l– og –f– ville have indikeret for mere garvede kortlæsere om, at noget var galt.
Det pudsige er, at man med den nye fejllæsning faktisk kom betydeligt nærmere den oprindelige staveform, udtale og betydning, end hvad matrikelkorttegnerne havde formået, men helt godt var det nu alligevel ikke. På moderne dansk kan dobbeltkonsonanter (som –ll– som hovedregel ikke indgå i slutningen af et ord, men eftersom bydelsnavne alene er et kommunalt anliggende, havde Odense Kommune ikke nødig at spørge nogen sprogkyndige til råds derom, da Vollsmose-planen blev udviklet og implementeret i midten af 1960’erne.
Stadsingeniørens kontor i Odense forelagde første gang navnet for Institut for Navneforskning i 1968, hvor Vollsmose forlængst var etableret som staveformen i den kommunale forvaltning. Selvom svaret lød, at instituttet anså Voldsmose for den rette staveform, så beretter et senere mødereferat fra Stednavneudvalget i 1977, at ”Det havde kommunen imidlertid ikke taget hensyn til.” (SNU mødereferat 1977-11-22). Udover besværet med at ændre et allerede etableret stednavn, kan man formode, at kommunens byplanlæggere heller ikke var begejstrede for forslaget om at lade substantivet vold, der foruden den nutidige betydning ’skanse, voldanlæg’ også betyder ’handling eller adfærd som indebærer brug af fysisk magt beregnet på at beskadige, såre eller dræbe nogen’ (DDO), indgå i navnet på det nye prestigiøse bydelsprojekt.
Når sagen kom op på Stednavneudvalgsmødet i 1977 hænger det sammen med, at navnet i mellemtiden var gået fra at være et kommunalt til også at være et statsligt anliggende. I 1974-75 blev der opført en kirke i Vollsmose, og i 1976 fik denne udskilt sit eget sogn, omtrent svarende til selve bydelen. Navne på kirker og sogne sorterede indtil for nylig under Kirkeministeriet (nu er de henlagt til stiftsadministrationerne), og selvom Kirkeministeriet var repræsenteret i Stednavneudvalget og formelt set burde lade alle nye sognenavne forhåndsgodkende i udvalget, så skete dette i denne periode ikke altid i praksis. Så de kirkelige myndigheder lod uden at blinke Vollsmose Sogn oprette i 1976.
I 1977 gennemgik udvalgets sekretariat imidlertid alle de da eksisterende sognenavne på de danske øer som optakt til udgivelsen af en ny retskrivningsliste for Stednavne i amterne øst for Lillebælt (1978), hvortil Vollsmose hører. Efter at udvalgets medlemmer var blevet forelagt historikken omkring kommunens manglende hensyntagen til det sprogligt bedre navneforslag Voldsmose og Kirkeministeriets efterfølgende manglende overholdelse af ordentlig navngivningspraksis, besluttede Stednavneudvalget i stedet helt at underkende den siden 1964 anvendte staveform, idet man autoriserede sognenavnet som Voldsmose Sogn, altså med –ld– i stedet for –ll-.
Divergensen med Vollsmose versus Voldsmose fortsatte i mere end tyve år, hvor man reelt stod med en situation, hvor bydelen Vollsmose administrativt lå i Voldsmose Sogn. Dette var selvsagt noget administrativt-ortografisk juks, og i år 2000 måtte Stednavneudvalget endelig bøje sig, hvilket i referatet fra udvalgsmødet skete med en tør og ukommenteret meddelelse om, at navnet Voldsmose herefter omautoriseredes til Vollsmose; ved samme lejlighed blev nu for første gang også brugen som bydelsnavn autoriseret (SNU mødereferat 2000-10-06).
Ud over en pragmatisk hensyntagen til navnemæssig entydighed frem for ortografiske sprogprincipper, så kan det måske tillige have spillet ind, at selv udvalgsmedlemmerne nu også havde forståelse for, at en staveform med ordet vold nok ikke gav de heldigste konnotationer. Odense-bydelen havde i løbet af 1990’erne udviklet sig til et såkaldt ”særligt udsat alment boligområde” eller i daglig tale ”ghetto”, hvor mere end to tredjedele af beboerne er af anden etnisk herkomst end dansk, arbejdsløsheden er over 50% og andelen af beboere med en dom for kriminalitet er markant højere end normalt i Odense.
Omautoriseringen af navnet faldt således sammen med en ny storstilet plan i Odense Kommune om at rette op på de sociale problemstillinger i Vollsmose, der netop blev iværksat i år 2000. Dette arbejde pågår stadig, og senest blev der i 2022 nedrevet omkring 1000 lejligheder fra byggeriet fra 1960’erne for at komme ghettodannelsen til livs. Uanset den nu entydigt fastslåede staveform med –ll– og uanset om nogle stadig på grund af navnet måtte få negative konnotationer til ordet vold, så har selve navnet Vollsmose efter en række sager i 2000’erne fæstnet sig i den brede danske bevidsthed som prototypen på en dansk ghetto i al dens negative kontekst, også selvom de færreste danskere nogensinde har været i bydelen.
I 2018 var der i forbindelse med de fortsatte tiltag for at forbedre forholdene i området et kommunalpolitisk forslag om at ændre bydelens navn for at slippe af med det til navnet nært knyttede dårlige omdømme. Blandt andet har en genoptagelse af det gamle landsbynavn Hunderup været foreslået. Men indtil videre hedder Vollsmose stadig Vollsmose. Med alle de gamle og nye betydninger og medbetydninger, der følger med.
