af Martin Sejer Danielsen
Når stednavnes ophav forklares i sagn, finder man mange gange en forestilling om at stednavne kan opstå med afsæt i meget specifikke, enkeltstående og tidsmæssigt skarpt afgrænsede begivenheder, eksempelvis en persons fyndige udråb, en ulykke osv., jævnfør min ph.d.-afhandling fra 2017 (s. 53–55, 77–80) hvor jeg kommer ind på forskningshistorien og giver eksempler på den slags sagn.
Et eksempel læser man hos den danske folklorist Evald Tang Kristensen (1843-1929) i Jyske Folkeminder bind 6 fra 1883 (s. 90):
Spaniolhullet i Fussing Sø har sit Navn af, at en Spaniol i 1808 druknede der. Paa dette Sted er Skrænten ud imod Søen meget stejl og ligeledes længere ud under Vandet, saa at en Sten, som triller ned ad Skrænten, kan blive ved at rulle langt ud i Søen. Det har Spanieren jo ikke taget sig i Vare for og er da omkommen.
Stednavnet Spaniolhullet er også overleveret i et tillæg til en indberetning til Stednavneudvalget fra 1921-22, knyttet til Bjerregrav Sogn (topografisk nummer 1763), med en kort reference til den samme tradition om den druknede spanske soldat i Fussing Sø vest for Randers, om end begivenheden dateres til 1812.
Begivenhedsnavne og drukneulykker
Stednavne kan sagtens vidne om konkrete begivenheder, tag for eksempel 4. Maj Kollegiet der på Frederiksberg oprettedes i 1951 som studiebolig for efterkommere af danske frihedskæmpere under 2. Verdenskrig. Kollegiets navn markerer datoen for Danmarks befrielse da det om aftenen den 4. maj 1945 meddeltes at den tyske besættelsesmagt efter godt fem års besættelse havde kapituleret så Danmark var frit. Dermed minder navnet os om den i nyere Danmarkshistorie så afgørende begivenhed.
Men sagnet om den druknede spanier er dog i sammenligning langt mere lokalt forankret. Samtidig er sagnet og det beskrevne navngivningsmotiv ikke enkeltstående. Faktisk kan man finde mange sagn i hvilke det fremgår at navne på vandhuller og lignende er opstået fordi en person forulykkede på netop dette sted. Her bare et par eksempler: Om Junkerhullet på Samsø fortælles at en junker her er druknet, jævnfør min bog Mellem stednavne og sagn fra 2017, s. 50–53, og en sø i Brønshøjparken i bydelen Brønshøj i København kaldes lokalt for Louisehullet, for som der står i Danmarks Stednavne bind 25 fra 2006: “Ifølge lokale sagn efter en pige Louise, der i begyndelsen af 1900-tallet begik selvmord i søen på grund af uønsket graviditet”.
I mange tilfælde er det svært eller umuligt at finde historisk lødige kilder til et stednavns ophav i en lokalhistorisk begivenhed, for eksempel om en person vitterligt er druknet i Junkerhullet, Louisehullet og deslige. Anderledes er det dog med den druknede spanier.
Den druknede spanier i Fussing Sø
Under sagnet citeret indledningsvis gengiver Tang Kristensen, som en redaktionel note, en indførsel gjort i kirkebogen fra Øster Bjerregrav Sogn, her citereret direkte fra kirkebogen (Rigsarkivet: Øster Bjerregrav Sogn: Enesteministerialbog 1777–1813, s. 179):
2 Junii [1808] blev paa Bierregrav Kirkegaards vestre Side strax inden for Stendiget begravet en Spansk Soldat navnlig Johan Ramos af Reg: El Rey, dets 10de Compagnie, som i dette Sommer var indqvarteret her i Sognet. Ved at svømme sin Hest i Fussingøe Søe faldt han af og druknede. Den Catholske Præst fra Randers var her for at overvære Begravelsen.
Den spanske soldat, Johan Ramos, har været i Danmark i forbindelse med Napoleonskrigene idet Danmarks alliance med Frankrig i 1808 bragte soldater fra blandt andet Spanien til Danmark.
Notatet i kirkebogen sandsynliggør at den spanske soldats tragiske skæbne netop er erindret i stednavnet Spaniolhullet, og det er interessant at holde notatet fra kirkebogen oppe imod sagnet der har en anden udlægning af årsagen til drukneulykken.
Afslutning
Navneforsker og folklorist Wilhelm F.H. Nicolaisen (1927–2016) bemærkede i sine studier af det indbyrdes forhold mellem stednavne og sagn hvordan et fyndigt udråb af en af karaktererne i et sagn ofte gøres til årsagsforklaringen bag et stednavn, om end gerne i sagn fortalt i et vist humoristisk afsæt, jævnfør eksempelvis Nicolaisens artikel i tidsskriftet Folklore i 1976. Men Nicolaisen påpeger – med rette – at det er svært at forestille sig at stednavne (ofte) dannes med et sådan udgangspunkt.
Men eksemplet om den druknede spanier viser alligevel at det bestemt er muligt at en lokalhistorisk begivenhed kan være mindet i et stednavn.