Af Katrine Kehlet Bechsgaard
”Stemplet som psykopat”, hedder en ny podcast fra Danmarks Radio. Den handler om kvinder med diagnosen dyssocial personlighedsstruktur – tidligere kendt som psykopati – og om, hvordan de berørte kvinder synes, at betegnelsen psykopat er et ubehageligt stempel. For i folkemunde bruges psykopat mest som en nedsættende betegnelse om eller til folk, der vurderes som usympatiske – altså som skældsord.
”Hvornår blev ”autist” et skældsord?” blev der for nyligt spurgt på Instagram af en forælder, der fulgte sit barn i skole og ”for halvtredsindstyvende gang” hørte de ældre elever kalde hinanden ”fucking autist” og ”autistsvin”. Ligesom psykopat bruges autist dermed til at udtrykke ”ringeagt” (som Den Danske Ordbog formulerer formålet med skældsord).
Det er altså ikke ualmindeligt at bruge betegnelser for psykiatriske diagnoser til at nedgøre andre. Men hvorfor er det sådan?
Øgenavne – negative, men ofte inkluderende
De sproglige elementer, vi på dansk kalder skældsord og øgenavne, er forskellige, men nært beslægtede. Mens skældsord kan siges at være personrettede bandeord (Rathje 2010), er øgenavne i højere grad direkte knyttet til en bestemt person, og de fremhæver ofte ”mindre værdsatte fysiske eller psykiske kendetegn ved den pågældende” (”Øgenavn”, Den Danske Ordbog).
Særligt i tidligere tider kunne personer i mindre samfund identificeres og differentieres fra hinanden ved, at et (for eksempel psykisk eller fysisk) særkende blev sat sammen med det egentlige navn. Nogle eksempler af typen særtræk-navn kunne være Tosse-Hans, Døve-Niels, Lange-Karl eller Gale-Karen (Kristiansen 2013). Den slags øge- og tilnavne har kunnet være stigmatiserende – men har også kunnet signalere, at den navngivne havde en plads i fællesskabet, ligesom det er tilfældet med øgenavne i nyere tid (Gustafsson 2016).
For eksempel gik en cykelrytter ved navn Jørgen Strøm under øgenavnet Svagstrøm, ”fordi han kørte så langsomt”. Selvom øgenavnet umiddelbart har en negativ og drillende klang, var det med til at gøre Svagstrøm til en del af flokken, da kærligt drilleri netop ofte har en inkluderende funktion (Bechsgaard 2020).
Derimod er det nok det modsatte, der er intentionen, når den nuværende amerikanske præsident benytter sig af øgenavne – også gerne af typen særtræk-navn. Han er kendt for at nedgøre sine modstandere ved at kalde dem ting som Crazy Kamala, Fat Alvin og Psycho Joe, og han benytter sig således også gerne af øgenavne, der henviser til psykisk og fysisk afvigelse.
Skældsord skifter i takt med tidsånden
Ligesom Donald Trumps øgenavne ofte inkluderer fysiske og psykiske særtræk med negative konnotationer, gør skældsord helt generelt det samme. Ofte er der overlap mellem identiteter og tilstande, der opfattes som negativt afvigende (og gerne sygelige), og skældsord. Tænk bare på andre betegnelser, der bruges, når mennesker skal beskrives negativt, som for eksempel åndssvag, sindssyg og hysterisk.
De skældsord, der dominerer, er tilsyneladende enten gamle diagnosebetegnelser, som ikke længere er i brug, eller betegnelser for tilstande og identiteter, som aktuelt vurderes negativt i samfundet. Hvis moren, der bed mærke i brugen af autist som skældsord, havde fulgt sit barn i skole for et par årtier siden, havde hun måske i stedet hørt ord som tøsedreng, bøsse eller spasser. Men da det ikke længere opfattes som passende at nedgøre piger, homoseksuelle og personer med cerebral parese, er disse betegnelser gået af brug som skældsord.
Skældsord og øgenavne skifter altså med tidsånden, og et kig på aktuelle skældsord giver et indblik i, hvilke tilstande der aktuelt vurderes negativt – og hvilke det omvendt opfattes som politisk ukorrekt at nedgøre. Som eksemplet med kvinder, der har svært ved at identificere sig med psykopat-betegnelsen, viser, kan det altså netop være brugen af diagnose-betegnelsen i den bredere samfundskontekst – blandt andet som skældsord – der gør det ubehageligt at være associeret med den. Og antallet af skældsord, der har med psykiatriske tilstande at gøre, vidner om, hvor stigmatiserede de (stadig) er i samfundet.
Man kan også have en psykopatgod krop
Når man vil udtrykke negative holdninger over for andre, er skældsord en genvej til det – men de kraftfulde ord kan også bruges på andre måder. De kan stå alene eller bruges til at forstærke adjektiver, og også i den sammenhæng er det ofte (psykisk) sygdomssprog, der gribes ud efter. Noget, der er vildt og stort – og ofte positivt – kan eksempelvis beskrives som sindssygt eller bare sygt. Og som forstærker til et adjektiv kan en bog for eksempel være sygt lang, ligesom det kan være åndssvagt fedt at være på ferie. For ja, fed(t) – altså et adjektiv, der som udgangspunkt henviser til overvægt – kan også bruges både som skældsord og som et positivt adjektiv på linje med sindssygt.
Psykopat-betegnelsen, der som nævnt kan føles negativt stemplende for personer, der har diagnosen (som officielt har skiftet navn, men stadig er mest kendt under sit gamle navn), fungerer også som forstærker. I hvert fald er Nguyen og Rathje stødt på en fortælling om en ”sindssyg psykopatgod krop” i en ny undersøgelse om forstærkere i tv-programmer (Nguyen & Rathje 2025). Om noget pludselig kan være autist–fedt, eller om autist-betegnelsen – og altså også samfundsforståelsen – bevæger sig i samme retning som tøsedreng, bøsse og spasser, vil tiden vise.
Litteratur og kilder
- Bechsgaard, Katrine Kehlet (2020). Navne. Gyldendal.
- Gustafsson, Linnea (2016). Moderna vardagliga binamn i Sverige, Namn och samhälle, Uppsala Universitet.
- Kristiansen, Kristian (2013). Øgenavne! Askholms Forlag.
- Nguyen, Michael & Rathje, Marianne (2025). Fra kanonfedt til sygt akavet. En diakron undersøgelse af forstærkere i tv-programmerne Big Brother og Ex on the Beach. Collin, Winnie, Hansen, Schoonderbeek Inger, Hougaard, Tina Thode & Schriver, Karen (red.). Rapport fra 20. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet.
- Rathje, Marianne (2010). Generationssprog. Dansk Sprognævns skrifter 43.
- ”Stemplet som psykopat”, Danmarks Radio.
- ”Skældsord”, Den Danske Ordbog.
- ”Øgenavn”, Den Danske Ordbog.
